Dansk Regnbueråd

LGBT+ DK TIL DANMARKS FORÆLDRE: OMVENDELSESTERAPI ER ETHVERT TVIVLENDE SPØRGSMÅL I MÅTTE STILLE TIL JERES KØNSFORVIRREDE BARN.

Jesper RasmussenComment

Får organisationen denne definition gjort til lov, vil det være den mest omfattende indgriben i danske forældres rettigheder. Nogensinde.

Ethvert forsøg fra forældre på at finde ud af om noget andet end transkønnethed kunne være på spil i deres barn (det er der i 90% af tilfældene), betragtes som udgangspunkt som 'omvendelsesterapi af LGBT+ Danmarkdk - og de arbejder på at gøre det strafbart, indrømmer Susanne Branner Jespersen åbent.

Havde det her udelukkende drejet sig om et forbud mod omvendelsesterapi for homoseksualitet, ville vi måske have set anderledes på det, da homoseksualitet er almindeligt anerkendt som medfødt. Du er som homoseksuel komfortabel i det køn, du er, blot retter din kærlighed/sexuelle tiltrækning sig mod mennesker af samme køn som dig selv.

Det at du er homoseksuel, medfører heller ikke risiko for beslutninger om at foretage massive, irreversible medicinske og kirurgiske indgreb på dig, mens du er barn/helt ung voksen.

Det samme kan ikke siges om børn med såkaldte ‘kønsidentitetsforhold’. Disse børn er tværtimod i overhængende fare for at træffe forfærdende forkerte, uomgørlige beslutninger - og derfor er en spørgende, afventende, terapeutisk tilgang er dybt nødvendig. En sådan tilgang vil blive forbudt under LGBT+ Danmarks definition af omvendelsesterapi. Det er vi stærkt imod.

LGBT+ DK er imidlertid forlængst i gang med at få udmøntet nedenstående definition til lov. Det vil betyde en voldsom indskrænkelse af forældres handle- og ytringsfrihed, men LGBT+ DK må vurdere, at der er hjemmel til at gennemføre et forbud jfr. straffelovens §266b, som er den nyligt reviderede ytringsfrihedsparagraf, der nu også rummer straf for hadefulde og nedværdigende ytringer mod bl.a. minoriserede seksualiteter og kønsidentiteter.

Hvad mener du om LGBT+ Danmarks definition af 'omvendelsesterapi'? Og bør det under denne definition være strafbart - i så fald med hvilken type sanktion?

Har du spørgsmål til definitionen og forslaget, bør du rette dem direkte til LGBT+ Danmark.

Talsperson/sekretariatschef Susanne Branner findes på Twitter: https://twitter.com/BrannerSusanne

Eller hun kan kontaktes på email: susanne@lgbt.dk

Organisationens hjemmeside er www.lgbt.dk

DERFOR ER 'CIS' ET TOTALITÆRT FUNDERET, FORNEDRENDE UDTRYK, SOM DU IKKE BØR ANVENDE - ELLER FINDE DIG I AT BLIVE KALDT

Jesper RasmussenComment

Queer-ideologerne forsøger vedholdende at problematisere mennesker, der lever som og med deres biologiske køn. Det drejer sig om ca. 99,9% af verdens befolkning.

Del og hersk

For at gøre de 99,9% af os til 'problemet' anvender kønsekstremisterne denominationen 'cis' som en problematisering, endog ringeagtelse, mod alle, der er komfortable i deres biologiske køn. Med vores blotte flertalstilstedeværelse agerer vi nemlig undertrykkende imod mindretallene.

Formålet med anvendelsen af 'cis'-begrebet er at delegitimere 'cis'-personers holdinger - og deres ret til at manifestere disse holdninger fx i samfundsdebatten. Det vil typisk være inden for emner, der berører transproblematikken - holdninger til børnekønsskifte fx.

Kravet er, at du ikke må mene noget om ting, du ikke selv er direkte påvirket af eller lever med - ikke med mindre du er 'allieret' med og 100% loyal over for sagen/problematikken. Kritik er ikke tilladt - du er dømt ude, simpelthen blot, fordi du er 'cis'.

Hudfarve/race anvendes på identisk vis af de samme ideologer til at delegitimere hvide menneskers ret til at mene noget om fx flygtninge- & indvandrerproblematikken:

  • 'Du er hvid, så du skal tie stille nu'.

  • 'Du er hvid, og derfor en del af undertrykkelsen'.

  • 'Du er hvid, og derfor grundlæggende racist - også selv om du ikke ved det og ikke siger noget racistisk.'

 

Du er et problem, simpelthen blot, fordi du er 'cis' eller hvid - og derfor er jeg meget lidt begejstret for benævnelsen. Jeg siger klart fra, når den anvendes om mig. Mennesker er meget mere end køn, seksualitet og hudfarve.

Intersektionalitet - hvad er det?

Disse ting er for os de mindst interessante ting ved mennesker. Vi er interesseret i, hvem mennesker er bag deres ydre. Vi er næppe de eneste, der prioriterer sådan - men det må man ikke sige højt længere.

Det er dine overflademarkører, der tæller, herunder uforanderlige karakteristika som hudfarve og køn - men også ting som seksualitet er for queer-ideologerne helt afgørende for dine rettigheder og din placering i det såkaldt intersektionelle hieraki, der lidt forenklet fungerer således i sine to yderekstremer:

Er du en hvid, heteroseksuel, ikke-handicappet, midaldrende ('cis') mand, ja, så rangerer du helt i bund. Du må kun mene og sige noget, der relaterer sig til mennesker med markører som dine egne. Der vil også være en forventning om at du påtager dig en 'grundskam' over at være blevet udstyret med disse fordelagtige ydre markører. 'Hvidt privilegie' eller 'heteroseksuelt privilegie' fx. Hvad du ellers måtte slås med af udfordringer og have af historik i dit liv, får du ingen anerkendelse for.

Er du derimod fx en ung, sort transkvinde, der ydermere definerer som homoseksuel, og har et eller andet handicap, ja, så er du helt i toppen af pyramiden. Du har nemlig forskellige 'udfordringer', der intersektionerer - krydser ind over hinanden - og giver dig status. Kun mennesker, der har de samme markører som du, må udtale sig om de problematikker, der gør sig gældende i dit liv. Du må til gengæld gerne udtale dig kritisk om alle andre, fx 'priviligerede hvide, heteroseksuelle mænd'.

I den måde at pointgive mennesker på har hertuginden Meghan, Duchess of Sussex flere intersektionelle offermarkører end en hvid, arbejdsløs lastbilchauffør med fire sulte børn. Intersektionalitet har således derudover fuldstændig dræbt den oprindelige, økonomiske klassekamp. Men det er en anden (og interessant) diskussion.

Så nej-tak til 'cis' og umenneskeliggørende intersektionalitet som metoder at rangere mennesker på. Karakter er key. Altid. Mennesket før markørerne. Det indre over det ydre.

Det er den eneste måde, at være mennesker sammen på. At være samfund på.

// Dansk Regnbueråd
www.danskregnbueraad.dk/medlem

SÅDAN TRUER DEN WOKE KØNS- OG SEKSUALITETSDISKURS SAMFUNDETS MEST ELEMENTÆRE OVERLEVELSE

Jesper RasmussenComment

Klik ovenfor for at læse artiklen.

Seksualitet og familiedannelse

38% af de studerende på Brown University siger i en ny undersøgelse, at de er andet end heteroseksuelle.

Er det et reelt tal, der fx skyldes større frihed til ‘bare at være den man er’? Eller er det bare ‘den slags man siger’, når man tilhører Generation Z og A, fordi den værste gruppe man kan tilhøre er den normative?

Eller er årsagen også en stærkt forøget ungdomsforvirring over køn og seksualitet? Eller en kombination af de tre?

Omkring 44 % af ‘ikke-forældre’ i alderen 18 til 49 siger, at det ikke er særlig eller slet ikke sandsynligt, at de vil få børn en dag - en stigning på 7 procentpoint fra de 37%, der sagde det samme i en undersøgelse fra 2018. Allerede da var tallet tårnhøjt.

Hele vores samfund er bygget op omkring fortsat generationel nydannelse af den heteronormative kernefamilie, iboende hvilken er den naturlige reproduktive biologi, som sikrer samfundets beståen gennem befolkningsmæssig videreførelse i form af en konstant demografisk fornyelse.

Eller sagt på jævnt dansk: Heteroseksuelle par får børn og bliver til kernefamilier, der danner basis for bla. den velfærdsøkonomi, der muliggør driften og bemandingen af vores skole- og sundhedssystemer, infrastruktur, pleje af vores ældre osv.

Klik ovenfor for læse hele undersøgelsen.

Et forandret samfund

Derudover har heteronormativ pardannelse og forældreskab naturligvis også været et af de væsentligste menneskelige benchmarks i vores samfund. Det har for det store flertal været meningsfuldt og momentvis lykkebringende, at leve i forhold med en af det modsatte køn og få børn sammen. Meningsfuldt og meningsgivende.

Men noget er ved at ændre sig drastisk, viser bl.a. amerikanske tal - og hvad nu hvis (hvilket der er meget, der indikerer) det er den woke seksualitets- og kønsdiskurs, der har grundforvirret de yngste generationer fra en så tidlig alder, at det har gjort uoprettelig skade på deres evne til at forstå og se sig selv indgå i normative parforhold, der så siden som noget helt naturligt, udvikler sig i kernefamiliær form?

Manglen på kernefamiliefuel & børnebrændstof

Og hvad gør vi som samfund, hvis alt for få er i stand til at levere den mest afgørende, samfundsmæssige overlevelsesvare - børn - fordi de psykisk/relationelt/seksuelt magter alt for lidt som voksne? Og fordi kernefamilielivet er blevet toksificeret i den woke ideologi, der netop handler om at nedbryde kernefamilien, og i stedet fokusere på ekstrem individuel introspektion og uhæmmet udfoldelse?

Den woke kønsdiskurs har ikke kun fostret absurd vanvid som fx ‘ammende mænd’ og irreversibelt børnekønsskifte - den er de facto i færd med at nedbryde hele det årtusind gamle grundlag for overhovedet at have et samfund som vores. Og den hast med hvilket det er sket - og den villighed med hvilken vi har ladet det ske - er skræmmende.

“Go woke, go broke”, siger man. Det er en (samfunds)økonomisk betragtning.

“Go woke, get broken”, siger vi i Dansk Regnbueråd. Det er en menneskelig betragtning. Og det er den, vi møder i vores arbejde i form af dyb menneskelig dysfunktion. Ulykkelige, forkvaklede børnesjæle og hårdt ramte forældre og familier.

Vi taler om kernefamilier, der i forreste linje, har mærket konsekvenserne af den vanvittige, normstormende woke seksualitets- og kønsdiskurs. Og nu betaler prisen.

Som samfund er vi nødt til at stoppe op og betragte os selv. Er vi på vej i den rigtige retning for samfundet og de mennesker, der befolker det?

Intet tyder på det. Meget tyder på det stik modsatte.

Hvad gør vi?

// Dansk Regnbueråd

 

DANSK REGNBUERÅD MEDVIRKER I ARTIKEL I POLITIKEN OM FÆNOMENET "SD-BÖGAR"

Jesper RasmussenComment

Begrebet SD-bögar refererer til homoseksuelle, der har fået nok af svensk wokeisme, og har sluttet sig til det højrenationale Sverigedemokraterne (SD).

Klik ovenfor for at læse artiklen (betalingsmur), der er skrevet af Politikens nye nordiske korrespondent, Claus Blok Thomsen.

Fra artiklen:

[...] Erik Galli er 32 år og en af Sveriges mest lovende unge journalister. Han står bag en dokumentarudsendelse i tre dele, der netop er blevet vist på SVT – Sveriges pendant til DR – og allerede har ført til massiv omtale i Sveriges største aviser.

Dokumentarudsendelsen hedder i al sin enkelthed ‘SD bögar’, hvilket står for ‘Sverigedemokratiske bøsser’.
Dokumentaren har chokeret Sverige, fordi den afdækker et fænomen kaldet homonationalisme, som ifølge forskere har været undervejs i over to årtier i både USA og Europa og nu er ved at slå igennem som en bred politisk tendens.

[...] Spørgsmålet er, om det også er en udvikling, vi nu begynder at se i Danmark.
I juni sidste år indledte Dansk Folkeparti en såkaldt anti-woke-kampagne, hvor partiformand Morten Messerschmidt gik til angreb på lgbt+-projekter, der ville give børn en mere nuanceret forståelse af køn og identitet.

Stort set samtidig blev der dannet en ny forening Dansk Regnbueråd, der har som en af sine store mærkesager at kæmpe imod, at børn under 18 år skal have mulighed for at skifte køn. To af medlemmerne i den syv personer store bestyrelse er personer, som har arbejdet for eller har stillet op for Dansk Folkeparti.

Selv om foreningens næstformand, Jesper W. Rasmussen, næsten lyder som en gentagelse af Dansk Folkeparti, afviser han, at den nye organisation er en forlænget arm af partiet.

»Jeg er socialdemokrat, og i bestyrelsen har vi alt fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten. Vi har det tilfælles, at vi mener, at lgbt+-kampen er gået fra at være en kamp om lighed til et krav om at implementere en totalitær woke-ideologi, hvor kønnet bliver fremstillet som en konstruktion, og hvor man bliver udskammet og stemplet som reaktionær, hvis man har en anden opfattelse«, siger han.

[...] Jeg møder Jesper W. Rasmussen i haven foran hans lejlighed i København, hvor han byder på kaffe og croissanter.

Han ser ikke Dansk Regnbueråd som en del af ny homonationalistisk tendens.

»Alle de rettigheder, vi som lgbt’er har vundet, har vi vundet uden at tage rettigheder fra andre. Men woke betyder, at børn under 18 år i Danmark i dag kan få foretaget et medicinsk kønsskifte. Dermed giver vi lov til at fratage børn muligheden for at færdiggøre deres biologiske krop. Det mener jeg simpelthen er forkert«, siger han.

Den holdning kan Peter Edelberg, der er studielektor i lgbt+-historie på Københavns Universitet, godt følge.

»Det er helt legitimt at have den holdning, at man er imod børns ret til kønsskifte. Men i dele af lgbt-miljøet er det blevet illegitimt at have den holdning, og det er efter min mening en ærgerlig udvikling«, siger han.

Alligevel ser han Dansk Regnbueråd som en del af en højrebevægelse, der begyndte med Donald Trump i USA.

»Dansk Regnbueråd går ikke ud og siger, at vi skal redde gamle Danmark, så på den måde passer foreningen ikke helt ind i en højrenationalistisk ramme. Men foreningen kører en meget aggressiv retorik mod transbevægelsen, og den ønsker at grave grøfter for at fremstå som en letforståelig modpol. Og det ligner meget det, vi ser andre steder«, siger Peter Edelberg.

Har det i virkeligheden været en vrangforestilling, at bøsser og lesbiske sammen med transkønnede og andre seksuelle minoriteter skulle kunne fungere som en fælles gruppe, fordi lgbt+-miljøet, når det kommer til stykket, er lige så fragmenteret som resten af samfundet? Eller repræsenterer homonationalismen en ny udvikling, som bør give grund til bekymring, fordi man kan hævde, at dens brændstof er at splitte frem for at samle?

Jeg stiller spørgsmålet til Erik Galli, journalisten bag ’SD bögar’, da jeg sidder over for ham i kantinen i SVT’s bygning i Stockholm.

Han holder en pause på næsten et minut, før han svarer.

»Som lgbt+-personer har vi en fælles bagage. Vi har alle prøvet at vokse op og føle os anderledes. Men vi har brugt det til at skabe noget smukt. En form for åndsfællesskab. Vi bør være bekymrede, hvis det fællesskab nu er ved at smuldre«, siger han.

Det kunne Dansk Regnbueråd ikke være mere enige i. Det var derfor, vi startede vores arbejde med foreningen for et år siden.

Se den svenske dokumentarserie "SD-bögar" her:

EFTER DROPPET LGBT-STØTTE: DET ER BLEVET MERE KOMPLICERET FOR VIRKSOMHEDER AT VÆRE ”WOKE”

Jesper RasmussenComment

Uddrag af artikel af Rasmus Fahrendorff.

Medicinalvirksomheden Chr. Hansen har trukket sin offentlige støtte til lgbt-miljøet. Sagen afslører det krydspres, virksomhederne står i, når de kritiseres fra flere sider samtidig, lyder det fra forsker.

Klik ovenfor for at læse hele artiklen i Kristeligt Dagblad.

Det vakte kritik fra både firmaets ansatte og lgbt-miljøet, da den danske medicinalvirksomhed Chr. Hansen i løbet af juni fjernede regnbueflaget fra sine sociale medier, der ellers skulle markere støtten til den årlige Pride-måned i USA, som løb hele juni.

Samtidig har firmaet afsluttet samarbejdet med Copenhagen Pride og bedt organisationen fjerne Chr. Hansens logo fra Pridens hjemmeside.

[…] 400 ansatte i Chr. Hansen har underskrevet et protestbrev til virksomhedens topledelse, hvori de kritiserer beslutningen. Og fredag kulminerede kritikken af virksomheden med en demonstration foran Chr. Hansens fabrik i Avedøre.

På forhånd havde dét arrangement også vakt polemik, efter at den venstreorienterede debattør og forfatter Harald Toksværd på det sociale medie Twitter havde skrevet:
”Chr. Hansen Holdings hovedkontor ligger i Hørsholm og har rigtig mange vinduer.”

[…] Næstformand i lgbt-organisationen Dansk Regnbueråd Jesper W. Rasmussen kalder Chr. Hansen-sagen ”interessant”, fordi den for ham at se viser, at nogle føler sig berettiget til, at en virksomhed som Chr. Hansen støtter op om Priden.

”Chr. Hansen er et forbillede for, hvordan man arbejder med medarbejdertrivsel, også for minoriteter. Det er interessant at iagttage, at der lader til at være en følelse af, at man har krav på, at de også skal støtte udadtil. Man skulle tro, at det var deres arbejde med trivsel, der var det vigtigste for folk. Men det lader det ikke til,” siger han.

En ærlig Pride-betragtning fra en woke venstrefløjs-enfant terrible

Man man mene meget om debattøren Harald Toksværd, men han er faktisk meget nøgtern i dette klip med youtuberen og juristen Rasmus Søndergaard - og han har frem for alt ret: Copenhagen Pride skulle aldrig være gået ned ad det sponsor-økonomiske spor.

Det og mange andre ting, Priden har gjort, har besudlet en ellers ærlig sag. Pridebevægelsen er endt bl.a. som en beskyttelsesmafia, der desperat forsøger at fastholde sine finansielle støtter, som med stigende skepsis ser på, hvodan bevægelsen har udviklet sig.

En bedre Pride

Dansk Regnbueråd ønsker ikke at Priden skal nedlægges. Vi ønsker en bedre Pride. En anden Pride. En Pride, der rækker ud, ikke lukker sig kontrært om sig selv i en aggressiv dem/os diskurs rettet mod det samfund vi er en del af og for længe siden opnåede ligeret og accept i - en accept som Priden nu er med til at sætte over styr med sin retorik og sine excesser.

Måske burde bekymrede sponsorer i stedet bruge deres sponsorprivilegium og bede om foretræde for Copenhagen Pride mhp. tage en dialog med organisationen? Frem for bare at droppe Priden med en eller anden belejlig det-er-ude-af-vores-hænder undskyldning? Det ville sponsorer gøre i enhver anden sammenhæng - så hvorfor ikke tage dialogen her?

Måske kunne det bringe Priden tilbage på sporet til det den bør være i et samfund som det danske: En fejring af den ligeret vi forlængst har opnået takket være det tolerante samfund, vi er en del af. En hyldest til fællesskabet. En taksigelse - en regnbuefarvet high-five til de 97% af Danmark, der ikke er ligesom os, men accepterer og respekterer os. Eller gjorde ... Noget må ske.

Sporskifte

Det er endnu op til Priden selv at skifte spor. Lidt endnu. Det er jo sørgeligt og bekymrende forudsigeligt, hvilken retning det her ellers vil gå ...

I bogen The Temper of Our Time (1967) skriver Eric Hoffer:

“Every great cause begins as a movement, becomes a business, and eventually degenerates into a racket.”

 

Eller på dansk: “Alle værdige sager starter som en bevægelse, bliver siden en forretning og degenererer med tiden til afpresningsvirksomhed.”

Det er præcis, hvad der er sket med Pride-bevægelsen.

ER PRIDE-BEVÆGELSEN BLEVET BØLLEN I SKOLEGÅRDEN?

Jesper RasmussenComment

'Pride comes before a fall', siger man på engelsk. I øjeblikket er forargelsen stor over virksomheder, der af forskellige årsager ikke længere vil støtte Pride-bevægelsen. Det er i den forbindelse vigtigt at huske at virksomheder som fx Christian Hansen jo udmærket kan have en dagligt inkluderende måde at køre virksomheden på, selv om de ikke støtter Copenhagen Pride (og det har de på forbilledlig vis).

Det er imidlertid lykkes Priden at etablere det dogme, at med mindre du åbent og demonstrativt støtter Pride Month, så ER du ikke divers og inkluderende. Det er jo selvsagt ikke rigtigt. Pride-sponsorship er blot et synligt tegn på at du gerne vil være det - men det kan blive et problematisk tegn, fordi Priden verden over har antaget den form, vi ser nu. I videoen herunder siger Gays Against Groomers klart fra.

Dansk Regnbueråd ønsker ikke at Priden skal nedlægges. Vi ønsker en bedre Pride. En anden Pride. En back to basics Pride. En Pride, der rækker ud, ikke lukker sig kontrært om sig selv i en aggressiv dem/os diskurs rettet mod det samfund vi er en del af og for længe siden opnåede ligeret og accept i - en accept som Priden nu er med til at sætte over styr med sin retorik og sine excesser.

Regnbuesagen er gået fra en fair og nobel kamp for ligeret (som vi forlængst var lykkes med) til nu at kræve en ideologi implementeret på tværs af alle samfundslag og institutioner. Det er der meget, der tyder på at 'heterodanmark' ikke vil. Det vil vi jo ikke engang selv.

LGBT+ DK og Priden er gået fra at se sig selv om en del af samfundet til at opfatte sig selv om en ø i samfundet hvorfra de udstikker dekreter til alle andre - dekreter, der længe er blevet efterlevet politisk, fordi politikere, virksomheder og medier er rædselsslagne for at få en label som trans- eller homofober.

Måske burde bekymrede sponsorer i stedet bruge deres sponsorprivilegium og bede om foretræde for Copenhagen Pride mhp. tage en dialog med organisationen? Frem for bare at droppe Priden med en eller anden belejlig det-er-ude-af-vores-hænder undskyldning? Det ville sponsorer gøre i enhver anden sammenhæng - så hvorfor ikke tage dialogen her?

Måske kunne det bringe Priden tilbage på sporet til det den bør være i et samfund som det danske: En fejring af den ligeret vi forlængst har opnået takket være det tolerante samfund, vi er en del af. En hyldest til fællesskabet. En taksigelse - en regnbuefarvet high-five til de 97% af Danmark, der ikke er ligesom os, men accepterer og respekterer os. Eller gjorde ...

Noget må ske. Det er endnu op til Priden selv at skifte spor. Lidt endnu. Det er jo forudsigeligt, hvilken retning det her ellers vil gå 🥺

FOLKEMØDET 2023: I REGNBUETELTET ER ALLE DEBATDELTAGERE ENIGE. OM ALTING. HELE TIDEN.

Jesper RasmussenComment

Med meget få undtagelser er panelerne i LGBT+ Danmarks 1.233 forskellige Folkemøde-debatter sammensat udelukkende af folk, der mener det samme. Det diskuterer de så i enighed. På en meget enig måde. Hvor de virker enige. Og er enige om at være enige. I enighed. Det er hverken særlig spændende, lærerigt eller overraskende. Det er vi enige i.

Klik ovenfor for at læse om Dansk Regnbueråds holdninger til juridisk kønsskifte.

En lille flig af ægte debat fandt man dog i debatten mellem lederne af ungdomspartierne, hvor Dansk Folkepartis Ungdom ytrede dagens eneste reelle dissens. Alle de andre partiledere - inklusive Venstre - var enige om at være enige i alt LGBTQIA+ relateret. På mest enige vis.

Opmuntrende var det dog, at de alle også var enige om at være enige i at juridisk kønsskifte til børn p.t. ikke har sin gang på politisk jord.

Se med. Også selv om du er ikke er enig.

Vi har taget nogle beslutninger om Folkemødet 2024. Hvis man vi have tingene gjort ordentligt, må man åbenbart gøre dem selv.

Stay tuned 🙂❤️💪🏼

DANSK REGNBUERÅD PÅ FOLKEMØDET 2023

Jesper RasmussenComment

Klik på pressemeddelelsen for at åbne en PDF-version med links.

Dansk Regnbueråd planlægger at være til stede ved følgende begivenheder:

Torsdag 15. juni

Fredag 16. juni

10.45-11.45 Minoriteter og menneskerettigheder på spil

12.45-13.30 Ligestillingsministeren om ligestilling for LGBT+ personer

12.00-12.45 Kommunernes ansvar på LGBT+ området

15.45-16.45 Har medierne et særligt ansvar overfor minoriteter på SoMe?

Lørdag 17. juni

11.15-12.15 Adgang til sundhedsfaglig hjælp for transkønnede børn og unge

14.00-15.00 Erfaringer med politiske forandringer for LGBT+ personer

NEJ, SUSANNE BRANNER: SEKSUALITET ER PÅ INGEN MÅDE DET SAMME SOM KØNSIDENTITET

Jesper RasmussenComment

For at være lykkelig som bøsse, lesbisk eller biseksuel kræves det ikke, at man som psykisk sårbart barn eller ung voksen tager irreversible beslutninger, som ødelægger ens krop for al fremtid.

KLIK HER for at læse Susanne Branners tweet.

Seksualitet handler om, hvem du elsker og er tiltrukket af. Mange forskere mener seksualitet er medfødt.

Behovet for at 'transitionere' udspringer af en væmmelse, du føler for din krop og dit køn. Mange forskere mener, at en biologiafvigende kønsidentitet er noget, der i høj grad skabes af de sociale omstændigheder, vi befinder os i. Kun i yderst sjældne tilfælde har det biologisk rod.

De sidste 10 års udvikling bekræfter i høj grad dette dette - og det du kalder 'transfobi', er sund og nødvendig skepsis over for en udvikling, der helt åbenlyst er kørt af sporet.

T'et har jo dybest set intet til fælles med LBG andet end, at vi alle er minoriteter på hhv. det kønsidentiære og det seksuelle område.

I Dansk Regnbueråd har vi en formand, der går forrest ift. at sætte ord og billeder på denne skepsis. Marcus Dib Jensen er langt fra den eneste transperson, der kæmper for fornuft i den kønsafsporede verden, du og din organisation manisk søger at udbrede til stor skade for alle børn og unge - såvel som hele regnbuesagen.

Du er ideolog, Susanne. Og du og dine med-ideologer søger med bøllemetoder og psykisk forældreterror at skabe en ny, forkvaklet virkelighed - for enhver pris og med alle midler.

I kerer jer ulykkeligvis ikke en tøddel om, hvad den virkelighed rent faktisk gør ved de børn og unge, der må navigere i den. Eller hvad den gør ved den fremtidige accept af regnbuepersoner i Danmark ... men du er ved at ane og mærke det, er du ikke?

Giver det anledning til selvransagelse? ... Intet tyder på det. Og det bliver dyrt. For alle.

Alle de rygklappende, heteroseksuelle 'allies' slipper sikkert for at tage deres del af ansvaret, når prisen skal betales.

Efter i årevis at have været konstant høje på det dydighedsdopaminfix, som deres allyship med queer-aktivismen gav dem, vil de kunne putte-gemme sig i sikre, uangribelige heteronormative voksentilværelser. De vil med held nægte at bære den enorme del af ansvaret, som de rent faktisk har.

Nej, når regningen for alt det her vanvid kommer, er der kun fire til at dele den: L ... G ... B ... og T.

Men fint. Det er sådan, det er.

Just get on with it.

Og det er så det, vi gør i Dansk Regnbueråd - Danmarks reelt eneste LGBT-forening ...

SE DETTE INTERVIEW: "LOST IN TRANS NATION" AF DR. MIRIAM GROSSMAN, SPECIALLÆGE I BØRNEPSYKIATRI

Jesper RasmussenComment

Dr. Miriam Grossman, forfatter til en ny bog, Lost in Trans Nation, taler med Megyn Kelly om den massive stigning i børn, der identificerer sig som trans og om hvordan forældre kan rustes til at stå imod presset. Dr. Grossmans mission er at give forældre redskaber til at stoppe transideologiens ødelæggende følelsesmæssige indvirkning på børn og forældre.

Miriam Grossman fortæller om de langsigtede konsekvenser af de medicinske indgreb, og om hvordan vores lægevidenskabelige institutioner er blevet kapret af transideologien. Hør om den manglende "medicinske konsensus" på pubertetsblokkere og om dr. Grossmans forfærdende møde med kønslemlæstelse på børn - og få slutteligt svaret på om det bare er høfligt og uskadeligt at bruge folks selvvalgte pronominer.

Puberteten er ikke en sygdom

Jakes ‘neovagina’

Jeg begår selvmord

Børn er som våd cement

Forvirring og virkelighed

Stophormonerne

Samlebåndet

Pronominer - uskadelig høflighed?

Men hvad så med de yngste børn?

”BØRNENE BEGÅR SELVMORD, HVIS DE IKKE FÅR KØNSSKIFTEBEHANDLING”

Jesper RasmussenComment

Dr. Kathleen Stock rammer hovedet på transsømmet i denne tweet, hvor hun går i rette med den måske mest perverse af alle de transaktivistiske påstande …

 

Klik ovenfor for at læse den oprindelige twittertråd.

 

For der er ingen data, der understøtter selvmordspåstanden. Det er en transaktivistisk ekspedit myte skabt med et særligt formål for øje.

Unge med generel psykisk mistrivsel har en højere frekvens af selvmordstanker, men engelske undersøgelser viser at der ikke er en nævneværdigt forhøjet frekvens for gennemført selvmord for børn og unge med kønsidentitetsforhold.

Generelt kan det siges at årsagssammenhænge ifm. selvmord er komplicerede og individuelle, og det er uredeligt forsimplet at pege på kun én årsag som fx kønsidentitetsforhold, da der altid er mange andre - ofte et helt livs - kausaliteter, der spiller ind.

Se også denne artikel, hvorfra du herunder kan læse hovedargumenter mod selvmordsmyten:

Bottom line: Der er ingen statistik specifikt på danske unge med kønsidentitetsforhold - Sexologisk Klinik har i øvrigt overhovedet ikke indsamlet og vurderet data på patienterne i de syv år behandlingen har været udført. Det er i sig selv stærkt kritisabelt.

Fra denne artikel - har vi uddraget følgende væsentlige pointer:

“[...]Turning to the question of suicide, which has become virtually the only argument that “gender affirming” activists make in support of their preferred practice, Kaltiala did not pull her punches.

[...] The popular “transition or suicide” narrative used by activists to push back against state reform efforts is, in Kaltiala’s words, “purposeful disinformation, and spreading it is irresponsible.” Much of the public confusion about the suicide issue stems from a simple correlation-causation fallacy.

[...] While there is evidence that teenagers who identify as transgender have elevated rates of suicide and suicidality (a behavior that, researchers emphasize, often involved thoughts of suicide or nonfatal self-harming gestures and should not to be confused with actual suicide or serious attempts to end one’s life), there is no evidence that their elevated risk is because of unaffirmed gender identity or that social and medical transition will reduce their risk for self-harm.

[...] Studies purporting to find that hormones reduce suicidality are typically designed in such a way that valid inferences about cause and effect cannot be drawn. Considering that roughly three-quarters of teenagers who present to gender clinics these days have preexisting mental health conditions like depression and autism, which are themselves risk factors for suicidality, it is probably more accurate to say that teenagers with suicidal inclinations are more likely to gravitate toward a trans identity.

[...] Thankfully, moreover, suicide is extremely rare even among transgender-identified youth. There was no epidemic of suicides among gender-distressed teenagers before “gender affirming” hormones became available roughly 15 years ago. A study from the U.K. found that the suicide rate among minors seeking medical transition between 2010 and 2020 was 0.03%—nothing close to the 41% risk commonly cited by American activists. Suicide, according to Helsingin Sanomat, was a “very rare occurrence in about ten years among young people seeking gender identity diagnoses.

[...] On the other hand, in a large Swedish study, suicide mortality had clearly increased among adults who had received gender reassignment treatments.” For Kaltiala, “it is not justified to tell the parents of young people identifying as transgender that a young person is at risk of suicide without medical treatments and that the danger can be alleviated with gender reassignment.”

[...] Indeed, the suicide discourse that has come to dominate gender transition activism may itself contribute more to youth self-harm than the bans on hormones and surgeries currently being passed in U.S. states. As Alison Clayton has argued in a peer-reviewed paper, “an excessive focus on an exaggerated suicide risk narrative by clinicians and the media may create a damaging nocebo effect (... “self-fulfilling prophecy” ...) whereby suicidality in these vulnerable youths may be further exacerbated.”

[...] Tell kids that being suicidal is inherent to being transgender and that only hormones will solve their problem, and many may indeed become suicidal. The “affirm or suicide” discourse also runs counter to the recommendations of the Centers for Disease Control, which emphasizes that “[s]uicide is never the result of a single factor or event” and warns against “presenting simplistic explanations for suicide.” It’s hard to think of a better example of “simplistic explanations” than “trans kids kill themselves when not given hormones.”

[...] Why the obsessive emphasis on the suicide issue? The obvious reason is that if suicide is the expected outcome, any risk from hormones and surgeries is probably worth it. The suicide discourse has the effect, and probably also the intent, of preventing patients and clinicians from doing a careful weighing of pros and cons when deciding on treatment options.

[...] It strikes fear into the hearts of parents who worry about the risks and uncertainties about blocking their children’s natural puberty, pumping them full of synthetic hormones, and amputating their healthy breasts as early as age 13. It is also a powerful tool for silencing critics and—crucially—deterring those who have questions about hormonal interventions from raising them in the first place.

[...] Kaltiala thinks that the suicide discourse is being pushed by “adults who have themselves benefited from gender reassignment, have a desire to go out and save children and young children. But they lack understanding that a child is not a small adult.” Activists are driven by a combination of motives including misguided empathy, a savior complex, and projection.”

DANSKTONEDE DETRANS-ORD - HER ER FORSLAGENE

Jesper RasmussenComment

Her er listen over begreber, som den ser ud indtil videre - tak for de mange gode forslag og overvejelser fra vores følgere på Facebook og Twitter. Listen er ikke finit, for sprog og begreber udvikler sig hele tiden.

Tak for at I har været med til at formulere nogle mere danskforståelige begreber om transfortrydelses-problematikken. Processen fortsætter og gode forslag modtages til hver en tid - og husk: Du bestemmer dit sprog. Altid

B62 BLEV IKKE VEDTAGET - MEN SUNDHEDSMINISTEREN MEDDELTE TIRSDAG EN REDUKTION AF BØRNEKØNSSKIFTER I DK MED 80% & KIRURGISK KØNSSKIFTE TIL DANSKE BØRN ER NU HELT FORBUDT

Jesper Rasmussen2 Comments

Med en yderst opsigtsvækkende garanti fra Sundhedsministeren er kampen mod kønsskifte til børn pludselig svundet ind til blot to væsentlige kampe - kampe som snart kan være vundet. Læs mere herunder.

Herover kan du se torsdagens endelige afstemning om B62: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod kirurgisk eller medicinsk kønsskiftebehandling af børn under 18 år..

Klik for at lytte til indslaget. Det starter 37 minutter inde.

Det korte af det lange.

Vi er godt på vej til at få stoppet børnekønsskifte fuldstændig. Sundhedsministeren garanterede i tirsdags STOP for kønsskifte til børn, hvor det kønslige ubehag er opstået ifm. puberteten og de jure STOP for fjernelse af bryster på mindreårige piger ifm. kirurgisk kønsskifte, noget der ellers (gudskelov ubenyttet) har været mulighed for i den nugældende behandlingsvejledning.

Next level: Ændring af hele den forfejlede 'kønsbekræftende' udredningsmetodik, og vigtigst af alt et stop for kønsskifte til de alleryngste børn.

Det vil vi lykkes med i løbet af de næste 12-18 måneder.

Det lange af det lange …

At det ville ende sådan for beslutningsforslag B62, stod jo desværre klart fra starten. Regeringer stemmer så godt som aldrig for beslutningsforslag rettet mod dem selv.

Når forslaget alligevel blev stillet, så var det for omsider at få taget hul på debatten i Folketinget - og sætte den fri i Danmark. Det lykkedes, og debatten kommer aldrig tilbage i transsækken igen. Den er ude, den forbliver ude og vil kun vokse i omfang i de kommende måneder.

Forslaget har derudover lagt et stort pres på politikerne og myndighederne - så stort at Sundhedsministeren i tirsdags følte sig foranlediget til at udstede følgende opsigtsvækkende formelle garantier:

  • [6 min. 39 sek. inde i samrådet] Sexologisk Klinik vil som udgangspunkt ikke længere tilbyde kønsskifte til de børn, hvor kønsdysforien først melder sig ved pubertetens ankomst. Sundhedsministeren gentog dette 6 min. 45 sek. inde i den afsluttende forespørgselsdebat dagen efter.

    Af de 341 børn, der til og med 2022 har fået kønsskifte, var den langt overvejende del (ca. 80%) af de behandlede netop børn med såkaldt Rapid Onset Gender Dysphoria (‘pludseligt opstået kønsdysfori’).

    Dansk Regnbueråd mener at kunne udlede at praksis med at nægte ROGD-børnene hormonelt kønsskifte, blev indledt i 2022, og at den alene er årsagen til den store nedgang i antallet af børn, der fik hormonelt kønsskifte i 2022 ift. antallet af børn, der fik det i 2021. Om vi har ret i det eller ej, så har Sundhedsministeren nu meldt ud, at det er sådan det forholder sig i 2023.

  • [8 min. 59 sek. inde i samrådet] Ministeren har via Sundhedsstyrelsen udstedt nye såkaldte visitationsretningslinjer over for Sexologisk Klinik, så muligheden i behandlingstilbuddet for at fjerne bryster på mindreårige piger ikke længere må anvendes.

Det er vigtigt at forstå, hvor væsentligt det er, at hele 80% af de børn, som tidligere fik kønsskifte, nu med Ministerens egne ord som udgangspunkt IKKE længere vil kunne blive udsat for den kontroversielle, irreversible behandling.

Igen, det handler om de børn, for hvem tegnene på kønsdysfori først viser sig, da puberteten indtræffer - kaldet R.O.G.D.-patienter - og den nye praksis, hvor man undlader at give dem kønsskifte, har der INTET været meldt ud om før. Vi har i Dansk Regnbueråd kun kunnet gætte på, at nedgangen i kønsskiftehenvisninger fra 30% til kun 6% netop skyldtes at børnene med pludselig opstået kønsdysfori i løbet af 2022 ikke længere blev henvist til kønsskiftebehandling.

Det var dog også det, vi gennem det sidste års tid havde kunnet fornemme via vores muldvarper i de lukkede transgrupper på internettet, hvor disse kønsforvirrede teenagebørn udtrykte forståelig frustration over at have fået diagnosen, men samtidig at blive nægtet behandling.

Vi har siden i tirsdags modtaget adskillige mails fra stærkt lettede forældre til R.O.G.D.-børn, og vi kommer i de kommende måneder til at holde nøje øje med, at disse børn fortsat friholdes fra hormonelt kønsskifte. Det vil vi gøre ved løbende at bede om aktindsigt i behandlingsstatistikkerne fra Sexologisk Klinik.

Herover kan du se hele onsdagens forespørgselsdebat samt torsdagens endelige afstemning om B62.

Klik ovenfor for at læse twittertråden.

Hormonernes hærgen

Ja, Susanne Branner Jespersen - børn med kønsdysfori skal have ro og fred. Ro og fred til at gennemføre den pubertet, der for langt, langt de flestes vedkommende fjerner kønsdysforien ad naturlig vej. De fleste bliver blot helt almindelige homoseksuelle, når puberteten er tilendebragt. Hvorfor er det at deres liv og ret til ikke at blive fejlbehandlet ligger LGBT+ Danmark så lidt på sinde?

Hvorom alting er, tilbage står nu at få stoppet kønsskifte for de yngste børn. Det er faktisk den værste del af behandlingstilbuddet, for her er de skadelige stophormoner praktisk taget altid en del af behandlingen - og det selvom diagnostikken stadig beror på et gæt.

Udover de direkte skadevirkninger har stophormonerne sandsynligvis en yderligere og såkaldt iatrogen effekt. Iatrogen kalder man det, når en behandling er (med)skabende af den lidelse, den påstås at lindre. I dette tilfælde opstår den iatrogene effekt, fordi stophormonerne også standser den selvsamme hjernehomonelle udvikling, der naturligt ville kunne fjerne det kønslige ubehag. Behandlingen bliver således en slags selvopfyldende profeti, med tragiske fejlbehandlingsfølger for barnet.

Konsekvenserne er ødelæggende, selv hvis barnet som voksen viser sig at være et af de få børn, hvor kønsdysforien vedvarer. Der findes fx ingen drenge, som fået stophormoner fra pubertetsstart, der nogensinde har kunnet opnå orgasme. Årsag? De har, fordi stophormonerne standsede drengenes fysiske udvikling, stadig en lille drengs penis - en penis, der heller ikke er stor nok til at en kunstig vagina kan tildannes kirurgisk ud fra den. Stophormonerne er med andre ord lose-lose for drengene.

Klik ovenfor for at se WPATH-chefens indrømmelse.

For pigernes vedkommende risikerer en pubertet på stophormoner at gøre dem sterile, og fælles for begge køn er risikoen for knogleskørhed og andre alvorlige bivirkninger som en generel hæmmet vækst.

Det her er bivirkninger barnet selv giver udtryk for at det ikke bekymrer sig om - fordi det er et barn, og ikke kan overskue følgerne ... og fordi barnet er fuldstændig overbevist om, at det har behov for denne behandling.

Udredning på afveje

Af ovennævnte årsager skal vi have indført et stop for kønsskifte til de små børn - og helt afgørende skal vi derudover have effektueret en fuldstændig ændret udredningstilgang. 

Vi er nemlig næsten lige vidt, hvis en stor del af børnene med pludseligt opstået kønsdysfori i den mellemliggende tid sidder med blikket stift rettet mod kalenderen og deres 18. års fødselsdags komme. Fra og med opnået myndighedsalder kan de nemlig modtage første skud hormoner fra Center for Kønsidentitet. 

Problemet er at disse patienter jo stadig er i puberteten, når de fylder 18, for puberteten slutter først ved det 19.-20. år. Vi skal derfor arbejde for at den kønsbekræftende udredningstilgang stoppes, og sikre at årene fra pubertetsstart til myndighedsalder, bliver anvendt på at yde forsvarlig, virkningsfuld, evidensbaseret terapi mhp. at så mange af børnene som muligt kommer naturligt af med deres kønsdysfori. De skal ikke bare bekræftes og være i limbo til de når myndigheds- og medicineringsalder.

Skal Folketinget omsider tage stilling?

Ministerens gentagne ordvalg om at “se, hvad den reviderede vejledning viser og så tage den derfra”, lægger op til at beslutningen om hvorvidt vi fortsat skal tilbyde kønsskifte til børn i Danmark, skal behandles og tages i Folketinget. Omsider. 

Det bliver her DRR fremadrettet kommer til at fokusere kræfterne. Både som høringspart i Sundhedsstyrelsen ifm. revideringen af behandlingsvejledningen og ift. det arbejde vi fortsat vil lægge som interesseorganisation i Folketinget.

Vi skal som voksne turde træde i karakter og sige stop for dette vanvid. Vi kastrerer og steriliserer børn, og smadrer deres ellers kernesunde kroppe fysisk, for at afhjælpe et psykisk ubehag, der oftest er forbigående, og hvis ikke, kan behandles med kønsskifte på den anden side af puberteten.

Klik for at se afstemningsresultatet.

Måske er det værd at gemme afstemnings-resultatet til senere brug som påmindelse om hvem, der stod på hvilken side af historien, da der første gang skulle stemmes om kønsskifte til børn i Danmark.

Det bliver nemlig ikke sidste gang. Gør jer klar til næste runde. Det er vi nemlig forlængst igang med.

// Dansk Regnbueråd

USAs kønsfornuftige stemme: Dr. Miriam Grossman, speciallæge i børnepsykiatri

Dr. Miriam Grossman, forfatter til bogen Lost in Trans Nation, taler i videoen herover med Megyn Kelly om den massive stigning i børn, der identificerer sig som trans og om hvordan forældre kan rustes til at stå imod presset. Dr. Grossmans mission er at give forældre redskaber til at stoppe transideologiens ødelæggende følelsesmæssige indvirkning på børn og forældre.

Miriam Grossman fortæller om de langsigtede konsekvenser af de medicinske indgreb og om hvordan vores lægevidenskabelige institutioner er blevet kapret af transideologien. Hør om den “manglende medicinske konsensus" på pubertetsblokkere og om dr. Grossmans forfærdende møde med kønslemlæstelse på børn - og få slutteligt svaret på om det bare er uskadelig høflighed at anvende folks selvvalgte pronominer.

Se en række korte klip fra samtalen her.

Læs yderligere analyser af samrådet i Sundhedsudvalget og status på situationen her - og sørg for at du denne sommer får læst/lyttet eller genlæst/genhørt Abigail Shriers skelsættende bog IRREVERSIBLE DAMAGE, der som ingen anden litteratur forklarer, hvordan i alverden, vi og vores teenagepiger endte her.

Læs/lyt også Time to Think, den foruroligende, virkelige fortælling om et behandlings-tilbud, der havde de bedste intentioner, men endte i en skandale, hvis fulde omfang og konsekvenser for de unge patienter først nu er ved at blive kendt.

På The Tavistock Clinic i London udførte man præcis det samme behandlings-tilbud som på Sexologisk Klinik i Danmark - og der er mange ubekvemme paralleller til det, der er sket i Danmark gennem de sidste syv år: Mangel på evidens for gavnligheden af behandlingen, usikker diagnostik, irreversibelt fejlbehandlede børn og unge - og et komplet fravær af grund-forskning, ingen løbende databehandling eller opfølgning på patienterne 

Bogen er skrevet af BBC Newsnights chefproducer Hannah Barnes, og har fået fremragende anmeldelser.

  1. Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af barnet? Kan vi være sikre på, at barnet vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?

  2. Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at nogle børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at andre børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?

    Udover den diagnostiske usikkerhed er lægerne bekymrede for om selve behandlingen, er medskabende af lidelsen (en iatrogen effekt), bl.a. fordi stophormonerne også blokerer for barnets pubertære hjerneudvikling - en udvikling , som kunne fjerne barnets kønslige ubehag ad naturlig vej, som det sker for langt de fleste børn (80-90%), der oplever disse følelser. Der er ringe viden om stophormoners reelle effekter.

    Konsekvenserne af behandlingen for barnets krop er imidlertid kendte: Knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med hans biologiske køn, underudviklede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. Disse mennesker vil ikke kunne få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette, hvis de fortryder.

  3. Er det en forsvarlig behandlingsetik?

  4. Overvej til sidst dette: Børn i dag er vokset op i en tid, hvor konceptet om at skifte køn som løsning på psykiske ubehag, har fyldt enormt meget i samfundsdiskursen - kan det have spillet ind i forhold til den behandlings-løsning et barn og dets forældre vælger?

Argumentet om at der er ligeså mange omkostninger ved IKKE at give børn medicinsk kønsskifte, som der er ved AT give dem det, holder på ingen måde. Overvej venligst følgende:

  • Omkostningerne ved IKKE at behandle et barn med medicinsk kønsskifte før barnet er færdig med puberteten, er psykiske og varer en begrænset mængde år indtil barnet er udvokset og kan modtage behandlingen - hvis problemet overhovedet persisterer efter puberteten. Disse omkostninger kan (og skal) indtil da afhjælpes på terapeutisk vis indtil puberteten er færdiggjort.

  • Omkostningerne ved AT (fejl)behandle børn med medicinsk kønsskifte er fysiske - og frem for alt irreversible. Omkostningerne tæller bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende, der er uopretteligt inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Disse børn vil altså aldrig selv kunne få børn. Omkostningerne er livslange.

Det er med andre ord på INGEN måde den samme risiko, man udsætter børnene for. Den er enormt meget større ved AT behandle børnene med medicinsk kønsskifte end ved IKKE at gøre det.

OPSIGTSVÆKKENDE NYT: SUNDHEDSMINISTEREN LOVER STOP FOR KØNSSKIFTE TIL BØRN MED RAPID ONSET GENDER DYSPHORIA SAMT STOP FOR KIRURGISK KØNSSKIFTE TIL BØRN U. 18.

Jesper RasmussenComment

Børn med pludselig opstået kønsdysfori (ROGD) er officielt fredet fra nu af - men ministeren ønsker fortsat at tilbyde kønsskifte til de yngste 'transbørn' … hvor længe kan den praksis opretholdes?

Evidens eller ikke evidens - det er spørgsmålet …

Mette Thiesen fra DF stilllede som vanligt en række yderst skarpe og relevante spørgsmål, som sundhedsminister Sophie Løhde for det meste parerede med standardsvaret om, at hun afventer Sundhedsstyrelsens reviderede vejledning af vejledningen om kønsskifte til børn.

Ministeren benyttede også lejligheden til at skælde ud på Mette Thiesen med påstand om at denne ikke citerede dr. Ewers Haahr korrekt, når hun fastslog at doktoren havde udtalt, at der ingen evidens var for gavnligheden af behandlingen.

Mette Thiesen har imidlertid gengivet dr. Ewers Haahrs udtalelser korrekt, da doktoren bl.a. den 13. marts i Jyllandsposten forklarer:

[...] at lægerne i Danmark i lighed med andre lande som Sverige, England og Finland gennem det seneste år er blevet mere påpasselige med at give kønshormon til børn.

»Det skyldes blandt andet mangel på evidens for behandlingens effekt, og at flere unge har valgt at detransitionere tilbage til deres oprindelige køn og har fortrudt deres beslutning, siger Mette Ewers Haahr og tilføjer, at Sexologisk Klinik dog ikke kender til det præcise antal.

På grund af ressourcemangel har klinikken ikke haft mulighed for at følge op på de børn og unge, der har været igennem, og som kan bidrage med viden om behandlingens effekt.

Hvis noget 'mangler', Sundhedsminister, er det der ikke. Hvis der 'mangler evidens', er der ikke evidens. Ellers ville dr. Haahr vel have formuleret det som at der ‘ikke var tilstrækkelig evidens' eller ‘ikke var nok evidens' - men hun sagde direkte, at der mangler evidens.

Det her er ganske ligetil anvendelse og forståelse af det danske sprog - og dr. Haahr har da heller ikke selv præciseret/berigtiget fx Dansk Regnbueråds udlægning af evidensforholdet. Det har kun Sundhedsministeren fundet anledning til i går, og i øvrigt ikke med anførsel af at være blevet bedt om det af Sexologisk Klinik.

Så nej, Sundhedsminister: Der er ingen evidens for behandlingens gavnlighed for patienterne. Punktum. Stå ved det - eller frembring evidensen for behandlingens gavnlighed, den diagnostiske sikkerhed, langtidseffekterne af behandlingen m.v.. Nu.

Opsigtsvækkende nyt fra Sundhedsministeren

Bemærk nedgangen i antallet af behandlede børn fra 2021 til 2022

Ministeren oplyste som noget opsigtsvækkende nyt, at børn hos hvem kønsdysforien først manifesterer sig ved pubertetens indtræden, såkaldt R.O.G.D. (Rapid Onset Gender Dysphotia) IKKE længere vil blive tilbudt medicinsk kønsskifte så længe de er under 18 år. Det er en ny og positiv melding. Det har muligvis de facto forholdt sig sådan i godt et års tid nu, og kan være forklaringen på den store procentuelle nedgang i antallet af behandlede børn fra 2021 til 2022 (80% fald) - men der har ingen officiel melding været om det fra myndighederne. Den kom så i går.

Sexologisk Klinik vil i stedet koncentrere sig om de helt små børn, og fra nu af kun give kønsskifte de drenge og piger, der menes at have manifesteret tegn på kønsdysfori fra en meget tidlig alder.

Denne tilgang er naturligvis fortsat yderst problematisk, for den diagnostiske sikkerhed er stadig fuldstændig fraværende, og selve behandlingen risikerer derudover at være medskabende af sygdommen (iatrogen), da også barnets hjernehormonelle udvikling pauseres med de såkaldte stophormoner. Det er den selvsamme pubertære hjerneudvikling, som er det eneste, der naturligt kan fjerne barnets kønslige ubehag over tid. Behandlingen risikerer således at blive en selvopfyldende profeti, hvilket i sig selv er katastrofalt.

Ingen af de drenge, der har fået stophormoner fra pubertetsstart, har derudover kunnet opnå orgasme som voksne, grundet den manglende udvikling af kønsorganerne. Det indrømmede WPATH, World Professional Association for Transgender Health, på en videokonference sidste år:

Klik ovenfor for at se videokonferencen på Twitter.

WPATHs såkaldte 'Standards of Care' er dem som Rigshospitalet selv erklærer på deres hjemmeside, at de følger. Man må derfor antage, at skabelsen af denne irreversible seksuelle dysfunktion i drenge-patienterne er noget, Rigshospitalet finder acceptabelt. Da behandlingen påbegyndes på et tidspunkt, hvor drengene endnu ikke selv har en færdigudviklet seksualfunktion, kan de næppe forstå, hvad de med medicineringen reelt giver afkald på. Det burde det voksne behandlersystem vide og respektere. Det gør de bare ikke.

Stop for kønsskifte til børn i Danmark

Der er for Dansk Regnbueråd ingen tvivl om, at kønsskifte til børn - alle børn - vil blive stoppet. Det er kun et spørgmål om hvornår. Derefter venter så et omfattende, tillidsskadeligt opgør med Sundhedsstyrelsen, når mange af de allerede behandlede børn fortryder. Den kamp står Dansk Regnbueråd naturligvis klar til at tage sammen med de unge detransitioners.

Tak til Mette Thiesen for en brav og ordentlig kamp på gårsdagens åbne samråd i Sundhedsudvalget ❤️💪🏼

  1. Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af barnet? Kan vi være sikre på, at barnet vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?

  2. Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at nogle børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at andre børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?

    Udover den diagnostiske usikkerhed er lægerne bekymrede for om selve behandlingen, er medskabende af lidelsen (en iatrogen effekt), bl.a. fordi stophormonerne også blokerer for barnets pubertære hjerneudvikling - en udvikling , som kunne fjerne barnets kønslige ubehag ad naturlig vej, som det sker for langt de fleste børn (80-90%), der oplever disse følelser. Der er ringe viden om stophormoners reelle effekter.

    Konsekvenserne af behandlingen for barnets krop er imidlertid kendte: Knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med hans biologiske køn, underudviklede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. Disse mennesker vil ikke kunne få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette, hvis de fortryder.

  3. Er det en forsvarlig behandlingsetik?

  4. Overvej til sidst dette: Børn i dag er vokset op i en tid, hvor konceptet om at skifte køn som løsning på psykiske ubehag, har fyldt enormt meget i samfundsdiskursen - kan det have spillet ind i forhold til den behandlings-løsning et barn og dets forældre vælger?

Argumentet om at der er ligeså mange omkostninger ved IKKE at give børn medicinsk kønsskifte, som der er ved AT give dem det, holder på ingen måde. Overvej venligst følgende:

  • Omkostningerne ved IKKE at behandle et barn med medicinsk kønsskifte før barnet er færdig med puberteten, er psykiske og varer en begrænset mængde år indtil barnet er udvokset og kan modtage behandlingen - hvis problemet overhovedet persisterer efter puberteten. Disse omkostninger kan (og skal) indtil da afhjælpes på terapeutisk vis indtil puberteten er færdiggjort.

  • Omkostningerne ved AT (fejl)behandle børn med medicinsk kønsskifte er fysiske - og frem for alt irreversible. Omkostningerne tæller bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende, der er uopretteligt inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Disse børn vil altså aldrig selv kunne få børn. Omkostningerne er livslange.

Det er med andre ord på INGEN måde den samme risiko, man udsætter børnene for. Den er enormt meget større ved AT behandle børnene med medicinsk kønsskifte end ved IKKE at gøre det.

53% AF MØDRE TIL DRENGE MED KØNSDYSFORI HAR DIAGNOSEN 'BORDERLINE' ELLER ANDEN ALVORLIG PSYKISK USTABILITET I FORHOLD TIL 6% AF KONTROLGRUPPEN

Jesper RasmussenComment

Klik ovenfor for at læse undersøgelsen fra de amerikanske myndigheder.

Når også mor lider psykisk …

Hvilken effekt kan mødrenes volatile psykiske ustabilitet have haft på den behandling de har ønsket at deres drenge skulle have? Og har mødrenes diagnose haft en direkte medskabende/forstærkende effekt på drengenes kønslige mistrivsel?

Der har tidligere primært være fokus på psykiske komorbiditeter hos børnene med kønsligt ubehag - men noget tyder på, at et fokuspunkt absolut også bør (og burde have været) den psykiske tilstand hos mødrene til disse børn.

Læs mere om borderline her.

  1. Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af barnet? Kan vi være sikre på, at barnet vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?

  2. Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at nogle børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at andre børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?

    Udover den diagnostiske usikkerhed er lægerne bekymrede for om selve behandlingen, er medskabende af lidelsen (en iatrogen effekt), bl.a. fordi stophormonerne også blokerer for barnets pubertære hjerneudvikling - en udvikling , som kunne fjerne barnets kønslige ubehag ad naturlig vej, som det sker for langt de fleste børn (80-90%), der oplever disse følelser. Der er ringe viden om stophormoners reelle effekter.

    Konsekvenserne af behandlingen for barnets krop er imidlertid kendte: Knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med hans biologiske køn, underudviklede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. Disse mennesker vil ikke kunne få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette, hvis de fortryder.

  3. Er det en forsvarlig behandlingsetik?

  4. Overvej til sidst dette: Børn i dag er vokset op i en tid, hvor konceptet om at skifte køn som løsning på psykiske ubehag, har fyldt enormt meget i samfundsdiskursen - kan det have spillet ind i forhold til den behandlings-løsning et barn og dets forældre vælger?

Argumentet om at der er ligeså mange omkostninger ved IKKE at give børn medicinsk kønsskifte, som der er ved AT give dem det, holder på ingen måde. Overvej venligst følgende:

  • Omkostningerne ved IKKE at behandle et barn med medicinsk kønsskifte før barnet er færdig med puberteten, er psykiske og varer en begrænset mængde år indtil barnet er udvokset og kan modtage behandlingen - hvis problemet overhovedet persisterer efter puberteten. Disse omkostninger kan (og skal) indtil da afhjælpes på terapeutisk vis indtil puberteten er færdiggjort.

  • Omkostningerne ved AT (fejl)behandle børn med medicinsk kønsskifte er fysiske - og frem for alt irreversible. Omkostningerne tæller bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende, der er uopretteligt inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Disse børn vil altså aldrig selv kunne få børn. Omkostningerne er livslange.

Det er med andre ord på INGEN måde den samme risiko, man udsætter børnene for. Den er enormt meget større ved AT behandle børnene med medicinsk kønsskifte end ved IKKE at gøre det.

LANDSRETSDOM ER DEN FØRSTE FORNUFT, DER ER SET I DEN OFFENTLIGE SEKTORS KØNSVANVID I MANGE ÅR.

Jesper RasmussenComment

Klik ovenfor for at læse artiklen i Berlingske (betalingsmur).

Fra artiklen:

“[…] Desuden noterer landsretten, at der ikke er sket en krænkelse af den indsattes ret til privatliv som beskrevet i Den Europæiske Menneskerettig-hedskonventions artikel 8.

Den indsattes placering på mandeafdelingen skyldes nemlig ikke en manglende retlig anerkendelse af, at den indsatte juridisk set er en kvinde, men derimod fordi der er sket en sikkerhedsmæssig afvejning i sagen, herunder beskyttelse af andres rettigheder og friheder.

I marts 2015, da den indsatte skiftede juridisk køn, afgjorde Kriminalforsorgen, at hun skulle blive på afdelingen. I den forbindelse skævede Kriminalforsorgen blandt andet til, at hun to gange inden køns-skiftet er dømt for særligt farlige voldtægter samt forsøg på voldtægt.

Den indsattes testosteronniveau er på et meget lavt niveau, men Retslæge-rådet har vurderet, at det ikke fuldstændigt kan afvises, at det er muligt med det niveau at gennemføre samleje.

Derved er nye overgreb ikke udelukket.

Østre Landsret har lagt til grund, at hun er farlig. Hun udgør »en ikke ubetydelig sikkerhedsmæssig risiko for de kvindelige indsatte«, skriver landsretten i dommen.

Landsretten har derved stadfæstet Københavns Byrets dom fra februar 2022.

Julie Stage, der repræsenterer den transkønnede indsatte, vil nærlæse dommen med sin klient. Sammen vil de tage stilling til, om de vil søge om lov til at få sagen for Højesteret.

I oktober sidste år blev den 62-årige flyttet fra Herstedvester Fængsel til Enner Mark Fængsel. Også her er hun på en afdeling kun med mænd."

Hun afsoner en forvaringsdom – en tidsubestemt sanktion, som folk, der vurderes at være farlige, kan idømmes.”

 

Dansk Regnbueråd udtaler sig om sagen i Kristeligt Dagblad

KLIK HER for at læse hele artiklen i Kristeligt Dagblad (betalingsmur).

Præcedensskabende & absurd

Det er en dom, der kan blive præcedensskabende i andre sammenhænge, hvor kvinders enemærker er eroderet, under angreb eller bragt i tvivl.

I sig selv er det dog absurd, at det krævede domme fra hele TO retsinstanser for at forhindre en mandlig seksualforbryder i at afsone sammen med det køn, han gentagne gange har forbrudt sig imod - og forbrudt sig så groft at han afsoner en forvaringsdom for sine gerninger (!)

Dansk Regnbueråd har sikringen af kvinders rettigheder som et af vores 12 politiske mål:

  1. Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af barnet? Kan vi være sikre på, at barnet vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?

  2. Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at nogle børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at andre børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?

    Udover den diagnostiske usikkerhed er lægerne bekymrede for om selve behandlingen, er medskabende af lidelsen (en iatrogen effekt), bl.a. fordi stophormonerne også blokerer for barnets pubertære hjerneudvikling - en udvikling , som kunne fjerne barnets kønslige ubehag ad naturlig vej, som det sker for langt de fleste børn (80-90%), der oplever disse følelser. Der er ringe viden om stophormoners reelle effekter.

    Konsekvenserne af behandlingen for barnets krop er imidlertid kendte: Knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med hans biologiske køn, underudviklede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. Disse mennesker vil ikke kunne få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette, hvis de fortryder.

  3. Er det en forsvarlig behandlingsetik?

  4. Overvej til sidst dette: Børn i dag er vokset op i en tid, hvor konceptet om at skifte køn som løsning på psykiske ubehag, har fyldt enormt meget i samfundsdiskursen - kan det have spillet ind i forhold til den behandlings-løsning et barn og dets forældre vælger?

 

Argumentet om at der er ligeså mange omkostninger ved IKKE at give børn medicinsk kønsskifte, som der er ved AT give dem det, holder på ingen måde. Overvej venligst følgende:

  • Omkostningerne ved IKKE at behandle et barn med medicinsk kønsskifte før barnet er færdig med puberteten, er psykiske og varer en begrænset mængde år indtil barnet er udvokset og kan modtage behandlingen - hvis problemet overhovedet persisterer efter puberteten. Disse omkostninger kan (og skal) indtil da afhjælpes på terapeutisk vis indtil puberteten er færdiggjort.

  • Omkostningerne ved AT (fejl)behandle børn med medicinsk kønsskifte er fysiske - og frem for alt irreversible. Omkostningerne tæller bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende, der er uopretteligt inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Disse børn vil altså aldrig selv kunne få børn. Omkostningerne er livslange.

Det er med andre ord på INGEN måde den samme risiko, man udsætter børnene for. Den er enormt meget større ved AT behandle børnene med medicinsk kønsskifte end ved IKKE at gøre det.