Dansk Regnbueråd

GIV DIN HOLDNING OM BØRNEKØNSSKIFTE TIL KENDE …

Jesper RasmussenComment

Klik her for at downloade rammer og covergrafik.

Grafik med gravitas

Vi har designet en særlig version af Dansk Regnbueråds logo ifm. vores arbejde på at få stoppet kønsskifte til børn og lavet rammer, du kan sætte om dine profilbilleder på sociale medier.

Hvis du ikke er så velbevandret i den slags, så send billedet til os på skriv@danskregnbueraad.dk, så sætter vi den ramme, du ønsker, på dit billede og returnerer det til dig per mail.

"VI HAR BEHANDLET 341 BØRN MED IRREVERSIBELT KØNSSKIFTE - TIL GENGÆLD HAR VI IKKE INDSAMLET VIDEN FRA BEHANDLINGERNE ELLER OM BØRNENES FÆRD"

Jesper RasmussenComment

Du læste rigtigt: Der var ingen data/evidens FØR, man startede med at tilbyde børnekønsskifte i Danmark, man har ikke samlet data ind og brugt dem til noget UNDER den periode, hvor vi har givet børn kønsskifte, og hvordan det gik børnene EFTER, de var færdigbehandlede, har Sexologisk Klinik heller ikke tracket - men NU, syv år senere ... skal det være?

Klik ovenfor for at læse artiklen (bag betalingsmur)

“Viden om effekten af at behandle børn med kønsligt ubehag med hormoner er så lille, at lægerne kalder det et dilemma, om det overhovedet er lægeligt forsvarligt at fortsætte. Alligevel har man i Danmark ikke samlet erfaringer eller lavet langtidsopfølgninger på de mindst 341 børn og unge under 18 år, som er blevet henvist til hormonbehandling for kønsdysfori siden 2016. Kønsdysfori kaldes lidelsen, når ens kønsidentitet ikke stemmer overens med det køn, man fik ved fødslen.

Hverken Sundhedsstyrelsen eller regionerne har fået etableret en database, der registrerer langtidseffekter af behandlingen, som enten bremser pubertetens udvikling eller medfører varige forandringer på barnets krop. Der er dermed ingen sikker viden om, hvor mange danskere der har fortrudt kønsbehandlingen, eller hvilke konsekvenser hormonbehandlingen på længere sigt har hos de danske patienter.

For nylig har Sexologisk Klinik imidlertid fået fondsmidler til at etablere et forskningsprojekt om blandt andet langtidseffekter, der netop er gået i gang. Og det er positivt, men manglen på viden er akut, lyder det fra den britiske journalist Hannah Barnes, der til daglig arbejder på BBC, og som tidligere i år udgav en anmelderrost bog om praksis på den omdiskuterede kønsklinik Tavistock i England med titlen "Time to Think: The Inside Story of the Collapse of the Tavistock's Gender Service for Children" (Tid til omtanke. Insiderberetning fra kollapset af Tavistocks kønsbehandling af børn).

”Jeg kender ikke til forholdene i Danmark, men her i England har vi heller ingen som helst data på langtidseffekter af behandlingen. Det på trods af, at vores klinik har været åben siden 1989. På trods af 34 års praksis har vi altså stort set ingen anelse om, hvordan det går med dem, der har fået hormonbehandling som børn og unge, og dem, der ikke har fået det,” siger hun.

Fra sit eget arbejde med bogen stødte Hannah Barnes både på voksne mennesker, som levede lykkelige liv som transkønnede og på andre, som havde taget skade af behandlingen, blandt andet fordi de havde fortrudt. Men mere sikker og generel viden findes ikke.

”Så vidt jeg ved, har det været tilfældet på kønsklinikker i hele verden, at man ikke har fulgt op på langtidseffekterne af denne behandling på børn og unge. Vi har kun en lille smule viden fra et studie i Holland, og den generelle mangel på viden anerkendes også af organisationen World Professional Association for Transgender Health (der indsamler viden om emnet, red.) Denne slags studier er formentlig meget tidskrævende, og der har ikke været meget pres fra omverdenen for at få dem lavet. Samtidig er det gået fra at dreje sig om en gruppe af meget få mennesker til på få år at være en markant større gruppe, som får denne behandling,” siger hun.”

Læs hele artiklen her.


  1. Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af børnene? Kan vi være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?

  2. Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at nogle børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at andre børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?

    Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe ER (modsat levedygtigheden af diagnosen) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn.

  3. Er det en forsvarlig behandlingsetik?

EMAIL SENDT TIL HVERT FOLKETINGSMEDLEM, PERSONLIGT: “DERFOR SKAL BØRNEKØNSSKIFTE STOPPES. NU.”

Jesper RasmussenComment

København, den 5. maj 2023

 

Kære [folketingsmedlem.]

Kønsskifte til børn er et svært emne, for det berører nogle af landets mest udsatte - de psykisk sårbare børn, der oplever forvirring ift. eget køn. 

I Dansk Regnbueråd har vi brugt meget tid og mange kræfter på at sætte os grundigt ind i behandlingstilbuddet og problematikkerne omkring det, ligesom vi har afvejet de etiske spørgsmål, der naturligt melder sig.

Formanden for Dansk Regnbueråd, Marcus Dib Jensen, er selv transperson og adresserer derfor også problematikken ud fra levede erfaringer med bl.a. sundhedssystemet.

Hvor var Folketinget?

Lad os starte med at sige, at vi var meget overraskede, da vi ved et nyligt samråd i Sundhedsudvalget erfarede, at Folketinget aldrig har debatteret, endsige vedtaget, at det danske sundhedsvæsen skal udføre kønsskifte på børn. Ej heller er Etisk Råd blevet bedt om en vurdering af dette. 

Det er klart at Folketinget ikke skal detailbehandle ethvert tilbud i sundhedssystemet, men Folketinget brugte jo meget tid på at debattere juridisk kønsskifte til børn, og indhentede i den forbindelse en vurdering fra Etisk Råd

Juridisk kønsskifte er ikke en neutral handling, men dog en handling, der kan reverseres med Mit-ID og et par klik på internettet. Medicinsk kønsskifte til børn, derimod, er en voldsomt indgribende, irreversibel behandling, som ikke minder om noget vi tidligere har tilbudt børn. Derfor burde medicinsk kønsskifte til børn, ligesom juridisk kønsskifte, have været noget Folketinget havde debatteret, fået vurderet i Etisk Råd, behandlet i de relevante udvalg, haft ude til høring - og så stemt om. 

Behandlingsetiske perspektiver

Der kan siges meget for og imod i en sag som denne. Vi har i Dansk Regnbueråd valgt at se nøgternt på den og anlagt et strengt behandlingsetisk perspektiv. Vi har således først og fremmest søgt at afklare, om der er sikkerhed for at diagnosen holder, når børnene er gennem puberteten, og er nået et godt stykke frem i deres livsforløb. Det er vigtigt, fordi konsekvenserne af behandlingen, der er knyttet til diagnosen, er så voldsomme og uoprettelige. 

Med hensyn til hvad den diagnostiske sikkerhed er, oplyser Sexologisk Klinik og Center for Kønsidentitet, at de simpelthen ikke ved det. En cheflæge på Center for Kønsidentitet har for nylig, i et offentliggjort notat til en fejlbehandlet patient, fastslået, at der “ikke eksisterer noget diagnostisk apparat”, og at diagnosen udelukkende beror på et skøn ift. hvad patienterne selv oplyser at de føler. Det må med andre ord betegnes som et fagligt kvalificeret gæt.

Ydermere har Sexologisk Klinik flere gange i år og i 2021 udtalt at der ikke er nogen evidens for gavnligheden af behandlingen for patienterne, hverken da man startede behandlingen eller i dag. Det er stærkt bekymrende, omkostningerne for patienterne og for samfundet taget i betragtning. I lande omkring os, bl.a. Finland og Sverige, har en kombination af alvorlige bivirkninger for patienterne, diagnostisk usikkerhed samt grundlæggende behandlingsetiske bekymringer, forårsaget et stop for behandling af børn u. 18 år med stophormoner og krydshormoner. 

At fortryde det ufortrydelige

I forhold til procentdelen af patienter, der fortryder deres kønsskifte oplyser Sexologisk Klinik, at de ikke har noget samlet overblik, men at de p.t. er bekendt med at ni patienter har fortrudt behandlingen, hvilket også er noget man ser i stigende grad i lande, der i samme periode har tilbudt lignende behandling. Sexologisk Kliniks egen tvivl på gavnligheden af behandlingen har indenfor det seneste år resulteret i et drastisk fald i antallet af henviste børn, der fik kønsskifte - fra årligt 30% af alle henviste børn til kun 6% i 2022. Denne nedgang indikerer en erkendelse af, at noget har været galt i udredningen og diagnostikken.

I USA er procentdelen af patienter, der fortryder, oppe på 30% nu - og selvom der sjældent er 100% diagnostisk sikkerhed i lægevidenskaben, forekommer usikkerheden ifm. diagnosticering af kronisk kønsdysfori i børn, jfr. Sexologisk Kliniks og Center for Kønsidentitets egne udmeldinger, at være ganske betydelig. 

Det samme - betydelige - må konsekvenserne siges at være for de fejlbehandlede børn og unge, da behandlingen er irreversibel og følgerne af en fejlbehandling livslange. Disse følger er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med patienternes biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette for den fejlbehandlede patient. 

Et menneske-regnskab

341 børn har indtil videre modtaget et kønsskifte i Danmark. I den forbindelse melder spørgsmålet sig jo, om det har været - og om det er - rimeligt, at udsætte nogle børn for risikoen for uoprettelig fejlbehandling, så andre børn, for ikke at skulle vente til de er myndige, kan få et kønsskifte mens de stadig er børn? Et kønsskifte, der jo reelt set først kan konstateres at have været den rigtige beslutning, når disse børn har levet en stor del af deres voksne liv. 

I Dansk Regnbueråd mener vi ikke, at den behandlingsetik kan forsvares. Tvivlen - og den synes betydelig her - må og skal komme patienterne, børnene, til gode: Primum non nocere - Først og fremmest: Gør ingen skade, lyder lægeløftet som bekendt

Dansk Regnbueråd går derfor ind for et forbud mod kønsskifte til børn under 18 år. 

Vi er bekendt med at en revidering af vejledningen for behandlingen er undervejs i Sundhedsstyrelsen - men vi finder det ikke betryggende, at resultatet blot bliver en reduktion i antallet af børnekønsskifter, idet den diagnostiske usikkerhed stadig er foruroligende høj uanset hvor mange børn, man behandler.  

Accept af en diagnostisk sikkerhed under 100% er i dette tilfælde det samme som en accept af, at et vist antal børn vil blive skadet for livet, fordi behandlingen, der følger i kølvandet på diagnosen, er så voldsom. Det her er jo ikke bare ‘piller, børnene kan trappe ud af’. Vi taler tværtimod om irreversibel behandling med de tidligere nævnte følger som resultat. 

 At behandle eller ikke behandle …

I forhold til argumenter som, at ”det går ud over nogen, uanset hvad man vælger”, så overvej venligst dette:

  1. Omkostningerne ved IKKE at behandle et barn med medicinsk kønsskifte før barnet er færdig med puberteten, er psykiske og varer en begrænset mængde år, indtil barnet er udvokset og kan modtage behandlingen, hvis problemet persisterer efter puberteten – det forsvinder nemlig for mellem 80 og 90% af børnene. Børnenes psykiske problemer kan (og skal) indtil da afhjælpes på terapeutisk vis indtil puberteten er færdiggjort.

    For:

  2. Omkostningerne ved AT (fejl)behandle et barn med medicinsk kønsskifte er fysiske - og irreversible. Omkostningerne tæller bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende, der er uopretteligt inkongruent med barnets/den unges biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Disse børn risikerer altså aldrig at kunne få børn selv. Omkostningerne er livslange og indlysende stærkt sundheds- og livskvalitetsforringende.

Det er med andre ord på ingen måde den samme risiko, man udsætter børnene for. Der er en markant større risiko ved AT behandle børnene med medicinsk kønsskifte end ved IKKE at gøre det.

Et kompromis – lad Folketinget tage stilling

Med hensyn til det forbud som B62 lægger op til, kunne en anden løsning være, at forbuddet ændrer form til et straksmoratorium på behandlingen, der ledsages af nedsættelsen af en uafhængig kommission, der ligesom det er sket i bl.a. Storbritannien, bør belyse med hvilken sundhedsfaglig begrundelse og efter hvilket medicinskfagligt forløb børnekønsskiftebehandlingen kom i stand i Danmark. 

Kommissionen bør også kortlægge, hvordan behandlingstilbuddet har været udført igennem de år, det har eksisteret. Kommissionen kunne derudover se på terapeutiske alternativer til medicinsk og kirurgisk kønskorrigerende behandling til børn og unge.

Med kommissionens rapport og anbefalinger i hånden samt en vurdering fra Etisk Råd, kan Folketinget herefter, på et oplyst grundlag, debattere behandlingstilbuddet, og beslutte, hvordan man i Danmark bedst, fremadrettet, hjælper børn og unge med kønsligt ubehag. 

Denne parlamentariske fremgangsmåde burde nok have anvendt fra starten, frem for en behandlingsadministrativ vej. Nu har Folketinget chancen for at gøre det rigtige - og gøre det rigtigt:

Det vil sige: Pausere behandlingen, tilbundsundersøge behandlingen, folketingsbehandle medicinsk og kirurgisk kønsskifte til børn - og så beslutte, om denne behandling fortsat er noget, vi skal tilbyde børn i Danmark. 

Dansk Regnbueråds målsætning

Vi har foretræde i Sundhedsudvalget den 16. maj, hvor vi vil fremlægge ligelydende synspunkter. Under udvalgsforetrædet vil vi præsentere Sundhedsudvalget for en række danskere, som har forskellige aspekter af problematikken omkring kønsskifte til børn og psykisk sårbare, tæt inde på livet. Det er en smuk ting ved vores demokrati, at vi som almindelige borgere har så relativ let adkomst til jer beslutningstagere på Christiansborg. 

Måtte det altid være sådan, uenige som vi netop ofte er om mangt og meget. 

Med foretrædet og med denne mail, ønsker vi at oplyse Folketingets medlemmer om de stærkt problematiske aspekter omkring kønsskifte til børn, og måske på den måde være med til skabe nok parlamentarisk konsensus til at udvirke, at behandlingen stoppes og en anden måde at behandle disse frygteligt sårbare borgere findes.

Tak fordi du tog dig tid til at orientere dig om Dansk Regnbueråds holdning til dette vanskelige emne. 

Med venlig hilsen 

Marcus Dib Jensen, formand

Jesper W. Rasmussen, næstformand 

Fra vores email til statsminister Mette Frederiksen.

STÆRKT MØDE MED FREDERIK VAD, SOCIALDEMOKRATIETS NYE TRIVSELSORDFØRER

Jesper RasmussenComment

I dag mødtes Dansk Regnbueråd med @Frede_Vad, tidl. DSU-formand og nyvalgt folketingsmedlem.

Frederik er Socialdemokratiets trivselsordfører, og vi brugte en god times tid på at diskutere alt fra børnekønsskifte til årsagerne til, at vi ser en eksplosivt stigende gruppe børn og unge, der trives så dårligt, at de bl.a. overbeviser sig selv om, at et 'kønsskifte' er løsningen. Vi talte om de store, danske fællesskabers værdi ift. at få bragt vores børn og unge i en bedre retning og tilbage på sporet.

Blandt andet drøftede vi Folkeskolens forpligtelse til tydeligt at ramme- og italesætte grundlæggende ting som fx den binære, biologiske kønsrealitet overfor børnene - og til at sikre at Folkeskolens elever undervises alderssvarende, nænsomt og etisk/didaktisk velfunderet i sårbare emner som krop, køn og sex. Vi talte i den forbindelse også med Frederik om årsagerne til og konsekvenserne af den groteske overitalesættelse, der i årevis har været, af hele queerdagsordenen overfor de danske (skole)børn.

Frederik Vad var interesseret i at høre mere om de holdningsforskelle i LGBT(QIA+)-sagen, som blev årsagen til at vi dannede Dansk Regnbueråd får snart et år siden. Vi redegjorde således for vores tanker om en dansk regnbuesag, der i 1989 med registreret partnerskab, "sejrer ad helvede til", og som med årene ikke kan nøjes med at drifte LGBT-sagen stille og roligt videre i øjenhøjde med det samfund vi som LGBT'ere er blevet en accepteret del af.

Vi talte med Frederik om, hvordan, der med den amerikanske identitetspolitiks komme øjnes mulighed for at 'udvide butikken' med storindkøb af alt fra masser af nye køn, seksualiteter, krænkelseskultur og sære pronominer til det målrettede fokus på tidlig, vedholdende indoktrinering af de mest påvirkelige, børnene, og på at facilitere kønsskifte til samme aldersgruppe.

Dansk Regnbueråd kom med en række konkrete forslag på områder, der er centrale for børne- & ungetrivsel. Disse skal vi tale videre om med Frederik Vad i de kommende måneder. Det ser vi frem til - og det vil I høre mere om.

Vi er til stadighed taknemmelige for de politiske relationer, vi på kort tid er lykkes med at få skabt på Christiansborg - og vi er bevidste om væsentligheden af at være en alternativ LGBT-stemme i det politiske system. Et system til hvilket kun LGBT+ Danmark hidtil har haft adkomst, hvilket ikke har været sundt for sagen - eller for Danmark. Holdningsmangfoldighed er bedst.

Tak til Frederik Vad for mødet 🙂❤️🧡💛💚💙💜 💪


For eller i tvivl om kønsskifte til børn i Danmark? - Her er tre spørgsmål du bør stille dig selv og svare helt nøgternt på:

  1. Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af børnene? Kan vi være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?

  2. Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at *nogle* børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at *andre* børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?

    Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe *er* (modsat levedygtigheden af diagnosen) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn.

  3. Er det en forsvarlig behandlingsetik?

NØD LÆRER NØGEN LGBTQIA+ ORGANISATION STRAKS AT LAVE KURSER OM AUTISME & KØNSIDENTITET?

Jesper RasmussenComment

Klik på billedet for større version - eller læs hele twittertråden her.

Og vupti så var der pludselig et kursus i ‘Autisme & kønsidentitet’.

Vi blev opmærksomme på dette nye kursustilbud fra LGBT+ Danmark og kommenterede på timingen på Twitter - for det kunne vel umuligt have noget at gøre med den seneste pressefokus på farerne ved at give kønsskifte til børn og unge med underliggende psykiatriske diagnoser som fx autisme?

Nuvel, det kom der måske rent faktisk noget ud af at tweete sarkastisk om.

Efter et lille år, hvor LGBT+ DK ikke har villet indgå i en offentlig debat om noget som helst med Dansk Regnbueråd, ser det nemlig nu ud til at vi - måske - kan få nogle svar på en række helt afgørende spørgsmål om kønsskifte til børn og LGBT+ Danmarks forståelse af etik og moral, når man laver irreversible kønsskiftebehandlinger på samfundets mest sårbare borgere.

Mail sendt.

Fortsættelse følger …

DANSK REGNBUERÅD SPØRGER: HVEM LIDER MEST OG LÆNGST, HVIS VI *IKKE* GIVER BØRN MEDICINSK KØNSSKIFTE?

Jesper RasmussenComment

Det er ifølge formanden for Autismeforeningen svært at vurdere, om det er bedst at kønsskiftebehandle for mange eller for få: ”Det går ud over nogen, uanset hvad man vælger.” Det regnestykke holder ikke.

Klik ovenfor for at læse hele artiklen i Kristeligt Dagblad (betalingsmur)

Et farligt, falsk dilemma: ”Det går ud over nogen, uanset hvad man vælger.”

Argumentet om at der er ligeså mange omkostninger ved IKKE at give børn medicinsk kønsskifte, som der er ved AT give dem det, holder på ingen måde. Overvej venligst følgende:

  1. Omkostningerne ved IKKE at behandle et barn med medicinsk kønsskifte før barnet er færdig med puberteten, er psykiske og varer en begrænset mængde år indtil barnet er udvokset og kan modtage behandlingen - hvis problemet overhovedet persisterer efter puberteten. Disse omkostninger kan (og skal) indtil da afhjælpes på terapeutisk vis indtil puberteten er færdiggjort.

  2. Omkostningerne ved AT (fejl)behandle børn med medicinsk kønsskifte er fysiske - og frem for alt irreversible. Omkostningerne tæller bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende, der er uopretteligt inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Disse børn vil altså aldrig selv kunne få børn. Omkostningerne er livslange.

Det er med andre ord på INGEN måde den samme risiko man udsætter børnene for. Den er enormt meget større ved AT behandle børnene med medicinsk kønsskifte end ved IKKE at gøre det.

Det burde enhver kunne forstå - også formanden for Autismeforeningen, hvis psykisk sårbare medlemmer han ærligt talt ville tjene bedre, hvis han satte sig mere ind i tingene, og opstillede et simpel logisk/etisk ræsonnement som ovenstående.

// Dansk Regnbueråd


For eller i tvivl om kønsskifte til børn i Danmark? - Her er tre spørgsmål du bør stille dig selv og svare helt nøgternt på:

  1. Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af børnene? Kan vi være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?

  2. Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at *nogle* børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at *andre* børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?

    Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe *er* (modsat levedygtigheden af diagnosen) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn.

  3. Er det en forsvarlig behandlingsetik?

Børne & ungdomspsykiater slår alarm: DYBT BEKYMRET OVER KØNSSKIFTEBEHANDLING TIL BØRN I DANMARK

Jesper RasmussenComment

Klik ovenfor for at høre dagens episode af Blåt Bælte.

Læge-bladet fra munden

Det er på ingen måde risikofrit, det speciallæge i børne- & ungdomspsykiatri Lasse Sørensen gør i dette interview i Blåt Bælte. Faktisk er han den første psykiater, der offentligt tør råbe vagt i gevær over de store problemer, han ser i udredning og behandling af børn og unge med kønsidentitetsforvirring.

Lasse Sørensen redegør for fire alvorlige svagheder i de kontroversielle udrednings- og behandlingsmetoder, som praktiseres på Sexologisk Klinik i forbindelse med irreversibelt medicinsk kønsskifte på børn u. 18 år.

341 børn har indtil nu modtaget behandlingen - og en stor del af dem har efterfølgende også fået foretaget kirurgisk kønsskifte - en operation, hvor deres kønsdele modificeres eller fjernes.

Endnu en mor råber om hjælp mod fejldiagnose:
MIN SØN ER IKKE TRANS - HAN HAR AUTISME!

I går kunne man ligeledes i Blåt Bælte høre den første af to kvinder, der kæmper desperat for at deres psykisk syge teenagebørn ikke skal ende med at få kønsskifte som løsning på deres problemer.

I dag står den anden mor frem.

De to kvinder har også fortalt deres barske historie i en snartkommende episode af Regnbue-rod, Dansk Regnbueråds podcast:


Psykiater Lasse Sørensen peger i Blåt Bælte på følgende:

  1. Diagnostisk usikkerhed.

    • Man kan ikke vide om et barn med kønsdysfori vil have det livslangt. Det er umuligt at vide med sikkerhed.

    • Det vi ved fra tidligere er at 80-90 % vil vokse ud af deres kønsdysfori hvis de får lov at gennemgå en naturlig pubertet.

    • Vi ser at en høj andel har andre psykiatriske lidelser.

  2. Ændring i demografi.

    • Tidligere var henviste fortrinsvis drengebørn, som vidste sig at være homoseksuelle.

    • Nu er det i høj grad unge piger omkring puberteten der bliver henvist i dag.

    • Det demografiske skift, mange andre psykiatriske lidelse og at kønsdysforien kan være et præpubertet udtryk for senere homoseksuel orientering giver stor diagnostisk usikkerhed.

  3. Vi ved ikke om behandlingens effekt på lang sigt er gavnlig.

    • Vi ved denne behandling har mange alvorlige konsekvenser og bivirkninger.

    • Bl.a. knogleskørhed, øget risiko for hjertekarsygdomme, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme og permanent infertilitet.

    • Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette.

    • Hvis man starter på stophormoner starter man en kaskadereaktion hvor ca 95% går videre med krydshormoner fordi stophormoner ikke er en pauseknap, men fastholder børnene i et limbo hvor de ikke begynder den naturlige pubertære udvikling der både modner krop og sind, men fastholdes i deres kønsdysfori.

  4. Er børn- og unge under 18 i stand til at samtykke reelt til denne ekstremt indgribende behandlingsform?

    • Vi ved at hjernens kogntive modning først er færdig omkring 25 årsalderen og hvis der er neuropsykiatriske udviklingsforstyrrelser som fx autisme og ADHD så ved vi at den modning er forsinket yderligere.

    • Samtidig har vi at gøre med børn og unge, som ofte er svært svært forpinte og bare gerne vil have det bedre og forældre der er desperate for at at hjælpe deres børn - og hvis vi så fremlægger at det her er “behandlingen“ - det er det rette at gøre - så er det klart at mange vil træffe det valg. Lasse Sørensen mener imidlertid, at børn under 18 er ikke er kognitiv modnet, og derfor ikke kan træffe en reelt oplyst beslutning - særligt ikke hvis de har andre psykiatriske diagnoser oven i.


For eller i tvivl om kønsskifte til børn i Danmark? - Her er tre spørgsmål du bør stille dig selv og svare ærligt på:

  1. Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af børnene? Kan vi være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?

  2. Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at *nogle* børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at *andre* børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?

    Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe *er* (modsat levedygtigheden af diagnosen) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn.

  3. Er det en forsvarlig behandlingsetik?

SUNDHEDSMINISTEREN KUNNE IKKE SVARE: "HVAD ER SIKKERHEDEN FOR AT KØNSDYSFORI-DIAGNOSERNE AF BØRN OG VOKSNE ER RIGTIG?"

Jesper RasmussenComment

Sundhedsminister Sophie Löhde blev i dag konfronteret med et notat fra cheflæge på Center for Kønsidentitet Astrid Højgaard. I dette notat indrømmer dr. Højgaard, at der ikke findes noget diagnostisk værktøj til brug for udredningen af børn og voksne med kønsligt ubehag.

I notatet oplyser dr. Astrid Højgaard yderligere, at lægerne i det diagnostiske arbejde kun kan gå ud fra de ting folk selv oplyser, at de føler. Det er indlysende at risikoen for fejl i en sådan udredningstilgang er enorm.

Mikkel Bjørn fra DF gik meget konkret til ministeren igen og igen, for at få rede på om hun kan garantere, at lægerne stiller den rigtige diagnose, når nu konsekvenserne for patienternes kroppe er så alvorlige og uoprettelige.

Ministeren svarede imidlertid ikke på spørgsmålet, men henviste igen og igen til at hun har fuld tillid til lægerne og Sundhedsstyrelsen samt at vejledningen for behandlingstilbuddet er ved at blive revideret.

Problemet er naturligvis at de folk, som nu er ved at revidere vejledningen, er de samme, der i sin tid introducerede behandlingen - og har udført den siden 2015.

På indtil videre 341 børn under 18 år.

Intet tyder på at behandlingen ophører. Dansk Regnbueråd erfarer, at man fra nu af vil fokusere på at lave kønsskifte på de børn, der vurderes at have udvist tegn på at 'tilhøre det modsatte køn' siden de var helt små.

At man rammer rigtigt i diagnosen ud fra den tilgang er der absolut heller ingen garanti for - snarere er der en fare for at man er med til at fremmane et iatrogent udkomme (betyder at behandlingen er medskabende af lidelsen), der aldrig havde behøvet at være tilfældet, hvis barnet havde fået lov til at gennemføre barndom og pubertet.

Faktum er at lægerne selv indrømmer, at de bare gætter - og de har gættet siden behandlingen blev introduceret uden nogen form for evidens i 2015. Og at det har gættet med store fysiske omkostninger for børnene til følge.

I 2023 indrømmede Sexologisk Klinik, at der stadig ikke var evidens for gavnligheden for patienterne, eller overblik over langtidsbivirkningerne af hormonerne og kirurgien. Eller overblik over, hvor mange, der havde fortrudt den irreversible behandling.

Den umiddelbare virkning af behandlingen på patienternes - børnenes - kroppe ER imidlertid kendt: Knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, underudviklede, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette.

Danmark fortjener klare svar. Det rækker ikke at Sundhedsministeren søger tilflugt i et cirkulært argument om at stole på lægerne og sundhedsmyndighederne. Det var dem, der grundlagde denne katastrofe til at begynde med.

Der skal etableres en uafhængig kommission, som kan komme til bunds i denne sag, placere ansvaret og anbefale en anden behandling for disse børn og psykisk sårbare voksne.

Og så skal kønsskiftebehandlingen til børn stoppes - nu.


For eller i tvivl om kønsskifte til børn i Danmark? - Her er tre spørgsmål du bør stille dig selv og svare ærligt på:

  1. Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af børnene? Kan vi være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?

  2. Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at *nogle* børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at *andre* børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?

    Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe *er* (modsat levedygtigheden af diagnosen) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn.

  3. Er det en forsvarlig behandlingsetik?

KRONIK: EU skal stå imod presset på seksuelle og reproduktive frihedsrettigheder i Europa

Jesper RasmussenComment

Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex & Samfund og Jens-Kristian Lütken, landsformand i Europabevægelsen har skrevet en kronik om ligestilling, seksual- og kønsrettigheder. En afgørende stillingtagen mangler imidlertid.

Klik ovenfor for at læse kronikken i Information.

Bemærkelsesværdigt tidspunkt denne kronik kommer på.

Dansk Regnbueråd enig i at LGBT-rettigheder er under stigende pres. Enhver kan se det. Men *hvorfor* er de det? Og hvilke LGBT-rettigheder er det, der med EU vold og magt skal beskyttes? Gælder det fx også kønsskifte til børn? Og har besættelsen af netop børnekønsskifte hos bl.a. LGBTQIA-organisationerne i Europa (også LGBT+ Danmark) været med til at give anti-LGBT-agendaen vind i sejlene?

Det synes indlysende, at det er tilfældet. Så hvad gør man som LGBTQIA-organisationer? Sadler man om? Eller doubler man down på kønsekstremisme, queer-aktivisme, dragqueen story hour og kønsskifte til mindreårige? Besinder man sig og søger at (gen)opbygge relationer til de samfund man fungerer som et mindretal i? Eller går man all-in på meget mere LGBTQIA+?

Alle steder. Hele tiden. 24/7/365. Mere. Mere. Mere. Og meget, meget mere.

Svaret synes desværre givet på forhånd. Sjældent har en minoritetssag været så megaloman i sin selvforståelse og så ude af trit med den verden og de befolkninger, den er en del af.

Det kommer til at koste os alle dyrt.

KRISTELIGT DAGBLAD: Hvert tredje barn udredt for kønsubehag har autisme. Og det vækker et dilemma.

Jesper RasmussenComment

Klik ovenfor for at læse artiklen i Kristeligt Dagblad (bag betalingsmur).

Citat fra artiklen:

"Fra 2016 til 2022 er godt 1300 børn og unge blevet udredt for kønsdysfori på Sexologisk Klinik. Ud af dem er 341 blevet sendt i hormonbehandling. Men udviklingen på området har fået sundhedsvæsenet til at være mere påpasseligt med denne behandling. Hvor en tredjedel af alle børn og unge i udredning blev henvist til hormonbehandling i 2019 og 2020, var det i 2022 kun seks procent, der blev henvist til hormonbehandling.

Ifølge Sexologisk Kliniks præsentationsmateriale kender de til ni børn og unge, som har fortrudt at have påbegyndt hormonbehandling, men de har ikke overblik over, hvor mange der samlet fortryder. Samtidig skriver klinikken, at man ikke har sikker evidens for behandlingen, samt at det er et reelt dilemma, om det er lægeligt forsvarligt at hormonbehandle børn og unge med pubertetsrelateret kønsdysfori på grund af den manglende viden.

Formuleringerne i præsentationsmaterialet er interessante, mener Morten Bangsgaard, der er næstformand i Center for Familieudvikling og tidligere medlem af Det Etiske Råd.

"Jeg synes, at det bør give anledning til, at vi ser på, hvordan vi kan beskytte nogle af disse børn og unge mennesker i en meget sårbar periode i deres liv. For år tilbage fjernede man transseksualitet som en psykiatrisk diagnose, og jeg kan nogle gange tænke, at man har gjort dem en bjørnetjeneste. Man kunne overveje at genindføre det som en diagnose for at sikre, at de får den rette behandling," siger han.

Overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd Gorm Greisen har også set materialet og lægger først og fremmest mærke til formuleringerne om, at der ikke er sikker evidens for behandlingen.”


For eller i tvivl om kønsskifte til børn i Danmark? Her er tre spørgsmål du bør stille dig selv og svare ærligt på:

  1. Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af børnene? Kan vi være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?

  2. Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at *nogle* børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at *andre* børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?

    Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe *er* (modsat levedygtigheden af diagnosen) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn.

  3. Er det en forsvarlig behandlingsetik?

CHEFLÆGE INDRØMMER: VI HAR INGEN SIKKERHED I DIAGNOSTICERING AF FOLK MED KØNSDYSFORI

Jesper RasmussenComment

Klik ovenfor for at lytte podcasten. Indslaget om notatet begynde 19 minutter inde.

Læger og psykologer har ikke et diagnostisk apparat til rådighed i forhold til at vurdere, om de gør det rigtige eller ej, når de skal vurdere om personer må påbegynde kønsskifte med hormoner. Det indrømmer en cheflæge i et notat som Blåt Bælte og Dansk Regnbueråd er i besiddelse af.

Mikkel Bjørn fra DF kommenterer i dette afsnit på det nye notat, som meget vel kan få stor betydning for kønsskiftebehandlingen af børn og unge i Danmark.

Lyt med fra 19 min. inde i podcasten:

Hør mere af Peters historie her.


Apologeter for børnekønsskifte bør stille sig selv tre simple spørgsmål:

 
  1. Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af børnene? Kan vi være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?

  2. Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at nogle børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at andre børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten? 

    Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe er (modsat diagnostikken) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn. 

  3. Er det en forsvarlig behandlingsetik? Er det sådan, vi er og gør i Danmark? 


DOKUMENTATION: Notatet til Peter Rødbro

AFSLØRING: BØRNS VILKÅR VAR - OG ER - DYBT POLITISK ENGAGEREDE I TRANSIDEOLOGI

Jesper RasmussenComment

Kristeligt Dagblad afslører nu, at Børns Vilkår har lobbyet for udvidet adgang til kønsskifte for børn.

Klik ovenfor for at komme til artiklen i Kristelig Dagblad (betalingsmur.)

Translobbyisme i børnehøjde

I artiklen påvises det at de (og andre organisationer) aktivt har forsøgt at at påvirke udformningen af behandlingsvejledningen for børnekønsskifte med detaljerede medicinskfaglige argumenter bl.a. postulater om ufarligheden af de såkaldte stophormoner, der nu er almindeligt kendte som højrisikable for børnenes krops- og hjerneudvikling.

Det undrer os ganske meget - for tidligere på året tog Dansk Regnbueråd fat i Børns Vilkår ifm. deres tendentiøse telefon- & chat-rådgivning af børn og forældre om kønsidentitet og kønsskifte. På mødet hævdede Børns Vilkår at de slet ingen holdning har til kønskifte til børn, men blot vejleder børnene ud fra den gældende lovgivning.

Det var altså usandt.

Børns Vilkår har i den grad haft en holdning til kønsskifte til danske børn - så meget at de har aktivt har lobbyet for at få deres holdninger reflekteret i den nugældende behandlingsvejledning.

Det hører vi meget gerne Børns Vilkårs kommentar til.

Tak til Kristeligt Dagblad, Berlingske og andre danske medier, der længe har rapporteret kritisk på denne problematik. Flere medier er vågnet op.

Det er på høje tid.

FORTRØD KØNSSKIFTE - NU ER PETERS KROP ØDELAGT FOR ALTID

Jesper RasmussenComment

Peter Rødbro er 39 år gammel. Han er født som mand og identificerer sig i dag som en mand. Men i 2015 ville han gerne være en kvinde og gik under navnet Eva.

Efter kun én godkendende samtale hos en psykolog stod han med kvindelige kønshormoner i hånden. Og i 2020 fik han fjernet sine testikler. I dag har han fortrudt sit valg.

24syvs nye politiske podcast-succes Blåt Bælte taler med Peter Rødbro om hans rejse mellem køn, og han kommer med en advarsel til andre, der overvejer at tage samme drastiske beslutning.

Klik ovenfor for at lytte til podcasten.

Dansk Regnbueråd lavede en podcast med Peter for nogle uger siden, der kommer i begyndelsen af næste måned.

Læs vores oprindelige opslag og dokumentation fra da vi blev kontaktet af Peter første gang.

REPORTERNE/24-SYV: OPSIGTSVÆKKENDE INDSLAG OM KØNSSKIFTE TIL BØRN

Jesper RasmussenComment

Børn og unge under 18 bør ikke længere kunne skifte køn med hormonbehandling, mener Dansk Folkeparti. I dette program fortæller en række yderst relevante gæster, inkl. Sexologisk Klinik, om deres holdning til og faglige vurdering af det kontroversielle behandlingstilbud.

Klik ovenfor og hør indslaget.

Dansk Folkepartis udmelding kommer, efter at man i Danmark og en række andre lande er blevet langt mere forsigtige med, hvem man tilbyder behandlingen til. Det skyldes primært, at man ikke kender effekterne på lang sigt af behandlingen.

Men tvivlen bør ikke stå i vejen for børn og unges kønsskifte mener Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn.

Gæster: Mette Thiesen, sundhedsordfører, Dansk Folkeparti, Bastian Grønne Sand, non-binær, ønskede som barn at være pige, men ombestemte sig før behandling, Katharina Maria Main, professor og ansvarlig for hormonbehandlingen af transkønnede børn og unge på Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet. John Aasted Halse, psykolog, Helge Sune Nymand, forperson, Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn

Vært: Niels Frederik Rickers

LUKNINGEN AF THE TAVISTOCK IKKE REEL: NYT VANVID TRUER

Jesper RasmussenComment

Kønsideologerne giver ikke bare op. Siden lukningen af The Tavistock Clinic, er der således søgt nye måder, at fortsætte og udbrede kønsskifte til børn i Storbritannien efter de samme principper som før - men nu lokalt frem for centralt.

Køb ‘Time to Think’ fx her.

BBC Newsnights chefproducer Hannah Barnes har skrevet den velanmeldte bestseller 'Time to Think' om lukningen af Storbritanniens svar på Sexologisk Klinik, den skandaleramte Tavistock Clinic. I indslaget herunder dokumenterer Barnes, hvordan transaktivistiske kønsideologer i det skjulte arbejder på at videreføre den lukkede skandalekliniks arbejde som før.

Det her er endnu en grund til at Dansk Regnbueråd finder det absolut nødvendigt, at kønsskifte til børnene og de helt unge stoppes fuldstændig.

Står det til flere folketingspolitikere, bl.a. Peder Hvelplund (EL), skal tilbuddet nemlig på ingen måde stoppes - tværtimod skal det udbredes til HELE landet, præcis som BBC-indslaget afslører her, så børn fra fx Vejle også lokalt kan få kønsskifte-behandling uden således, at skulle helt til København:

Peder Hvelplund redegør her under sidste uges samråd med Sundhedsministeren for Enhedslistens ønsker om udbredelse og lokalforankring af tilbuddet om kønsskifte til børn:

Ideologien bag alt fra udredning, over medicinering til kirurgi er dybt skadelig, evidensen for gavnligheden af behandlingen har, indrømmer Sexologisk Klinik selv, aldrig været til stede - og diagnostikken er rent gætværk, der udelukkende er baseret på, hvad de sårbare patienter selv ytrer - det sidste dokumenterer vi sort på hvidt i næste uge.

Vi skal have denne ideologi helt ud ad af sundhedsvæsenet. Hver gang en ideologi har fået fodfæste i lægegerningen, både nu og historisk, går det forfærdende galt.

SAMRÅDET - BEKYMRENDE & OVERRASKENDE NYE OPLYSNINGER

Jesper RasmussenComment

Hvem besluttede egentlig at vi skulle begynde at lave kønsskifte på børn i Danmark? ... Ja, Folketinget blev faktisk slet ikke spurgt. Det var den store overraskelse fra det åbne samråd i Sundhedsudvalget.

Du læste rigtigt.

Det har simpelthen ALDRIG været til debat i Folketinget, om vi skulle tilbyde kønsskifte til børn i Danmark. Kønsskifte til børn var en behandling som Sexologisk Klinik og Sundheds-styrelsen, besluttede at indføre helt og aldeles på egen hånd. Uden hverken debat eller beslutning i Folketinget.

Er det i orden … ?

Kønsskifte til børn blev 'listet ind ad den administrative/politiske bagdør' ad flere omgange via lovgivning såvel som en række beslutninger i Sundhedstyrelsen. Helt sikkert i den bedste mening. Som altid. Og som så mange gange før.

Man troede, man gjorde det rigtige. Indtil man fandt ud af, at det var forkert. Derfor skal der kastes et klart lys over den vej, der ledte hertil. Den kan vi lære af.

Den SKAL vi lære af.

Kønsskifte til børn er som koncept så radikalt, både medicinsk og etisk, at man naturligvis i Folketinget burde have debatteret, om det her noget, vi skal gøre ved børn i Danmark". Folketinget har jo debatteret mange andre etiske spørgsmål gennem årene, fx abort, såvel som meget detaljerede spørgsmål om bl.a. mængden af giftindhold i plasticlegetøj til børn.

Men lige i tilfældet 'kønsskifte til børn' ... ja, der er vi endt med ... bare at gøre det.

Vi tror de fleste danskere kan se, at Folketinget ikke har løftet sin opgave som politisk-etisk forum i dette tilfælde. Den opgave må de så løfte nu. Vi kan ikke have en lovgivende forsamling, der tillader en så indgribende behandling af sårbare børn, såvel som fjernelse af basale forældrerettigheder, uden reel, aktiv politisk stillingtagen.

Tag stilling. Tag ansvar.

// Dansk Regnbueråd


KLIK ovenfor for at lytte til analysen.


Hele samrådet kan ses herunder

En transskribering med tidskoder kan læses her.

SUNDHEDSMINISTER SOPHIE LÖHDE SVARER PÅ KRITISKE SPØRGSMÅL OM KØNSSKIFTE TIL BØRN

Jesper RasmussenComment

Åbent samråd i Sundhedsudvalget i morgen, tirsdag 11. april kl. 15.00.

Det er måske lige rigeligt, at kalde den ‘Demokratiets Netflix’, men hvis du kerer dig om den dybt kontroversielle kønsskiftebehandling, vi tilbyder børn i Danmark, så bør du bestemt se med på Folketingets TV-kanal i morgen kl. 15 (eller alternativt streame det senere).

BEMÆRK: Kønsskifte-samrådet starter først kl. 15, og ligger efter det foregående samråd, der starter kl. 14.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) er kaldt i samråd for at svare på oppositionens kritiske spørgsmål om behandlingen, der blev gjort mulig i 2015. Siden da er i omegnen af 500 børn fra 10 år og op, blevet givet irreversibelt kønsskifte, medicinsk og siden kirurgisk.

Sexologisk Klinik har imidlertid for nylig indrømmet, at de ikke aner om behandlingen er gavnlig for børnene - og at de heller ikke kender langtidskonsekvenserne af den.

Så hvorfor fortsætter vi med at eksperimentere på børnene?

Det vil ministeren med sikkerhed blive spurgt om.

Se hvad hun svarer i morgen kl. 15.


Samrådet har bl.a. relevans ift. det beslutningsforslag om stop for børnekønsskifter, som skal 1. behandles i Folketinget den 9. maj.

DANSK REGNBUERÅD - DANMARKS REELT ENESTE FORENING FOR LESBISKE, BØSSER OG BISEKSUELLE

Jesper RasmussenComment

Efter nedslående meldinger fra LGBT+ Danmark om retten til at sige at man kun ønsker forhold til/sex med en af samme køn, kan vi konstatere at Danmark nu reelt set kun har én LGBT-forening.

LGBT+ Danmark kalder det transfobisk, hvis man kun ønsker at være i forhold til og dyrke sex med en person af samme køn. Det er ellers anerkendelsen af netop denne ret, som har været grundlæggende for sagen, siden stiftelsen af Forbundet af 1948, i dag LGBT+ Danmark.

Dermed må vi konstatere, at Danmark kun har én LGBT-forening:

Dansk Regnbueråd.

Vi accepterer nemlig, modsat LGBT+ Danmark, bøsser og lesbiskes ukrænkelige ret til kun at have lyst til at indgå i seksuelle/romantiske relationer med personer af samme køn - og vi respekterer bøsser og lesbiskes ret til at italesætte denne helt grundlæggende favorisering uden udskamning og transfobi-beskyldninger.

Homoseksualitet skal ikke være det, forfatteren Oscar Wilde kaldte The Love That Dares Not Speak Its Name. Men det er den påny. Takket være LGBT+ Danmarks totalomfavnelse af radikal queer-teori.

Vi respekterer fuldt ud transpersoners ret til at eksistere, kalde sig hvad de vil og nyde de samme rettigheder som alle andre.

Indimellem er disse rettigheder af hensyn til biologiske kvinder dog bundet op på transpersonens biologiske køn, fx når det kommer til toilet-/omklædningsforhold, strafafsoning og sport.

Helt rimeligt.

I Dansk Regnbueråd respekterer vi derudover børns og unges ret til at lade deres kroppe og sind færdigudvikle, før vi som samfund går ind og konkluderer endeligt på, om de måtte have en psykisk lidelse, der gør det umuligt for dem at forlige sig med deres biologiske køn. Voksne mennesker hos hvem kønsdysfori er kronisk skal efter grundig, lødig udredning kunne tilbydes evidensbaseret behandling.

Dansk Regnbueråd respekterer det faktum at 80-90% af børn med kønsidentitetsforvirring kommer sig naturligt over den. Mange af disse børn ender med at leve komfortabelt i det biologiske køn, de er - en væsentlig del af dem som bøsser og lesbiske. lngen skal have lov at ødelægge disse børns mulighed for at leve et biologisk kønsforankret liv som 'helt almindelige, gode gammeldags' bøsser og lesbiske med både kropskemi og kønsdele intakt.

Meld dig ind i Dansk Regnbueråd i dag, hvis du er LGBT-person eller heteroseksuel og vil støtte op om vores arbejde.

Del meget gerne ❤️🧡💛💚💙💜

SJÆLDENT FÆNOMEN: KONTROVERSIEL DEBAT OM OG MED ... LESBISKE KVINDER (JA, DE FINDES STADIG!)

Jesper RasmussenComment

Er man transfobisk, hvis man som lesbisk ikke vil date transkønnede kvinder? Og er man transfobisk, hvis man mener, at en kvinde er en person, der er født kvinde? Det taler Blåt Bælte med dagens gæster om. De deler deres erfaringer med at blive beskyldt for transfobi.

Og så beder Blåt Bælte én gang for alle sekretariatschefen for LGBT+ om at definere, hvornår man faktisk er transfob.

Gæster: Karen Larsen, lesbisk og lektor i historie og religion, Marie Krabbe, klassisk feminist og debattør, Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef i LGBT+ Danmark


Dansk Regnbueråd mener

Debattør Karen M. Larsen stiller et provokerende og yderst relevant spørgsmål i tweetet herunder.

 

Kan LGBT+ Danmark egentlig længere siges at være en organisation for bøsser og lesbiske? Det kan de vel ikke, for LGBT+ Danmark accepterer jo ikke menneskers soleklare, ukontroversielle ret til at foretrække (seksual)partnere af samme køn?

Heldigvis for LG-danskere er der en ny forening, der fuldt ud respekterer denne ret 🙂💪